1// En rigtig god video med tips og tricks til at leve lidt mere miljøvenligt og bæredygtigt, og selvom jeg ikke tror jeg kommer til at gøre brug af allesammen (i hvertfald ikke lige med det samme), så er der masser af inspiration at hente. Se den kun 11 minuters lange video lige her. Candice, der fortæller, gør et fantastisk stykke arbejde!
2// Træningstøj der både er pænt at kigge på, behageligt at bevæge sig i (af hvad jeg kan læse mig frem til), og støtter et godt formål: Whats not to like? Kort fortalt er det lækre tøj lavet af plastik og gamle fiskenet fundet i havet, læs mere her og så gør lige dig selv en tjeneste og se disse videoer. Den eneste dårlige nyhed her må være, at de desværre ikke sender til Danmark, men man kan vel altid håbe? Super fedt intiativ i hvertfald. Sports bh her, og lækre leggings her.
3// Søde Emily har delt en rigtig fin guide til Islands Brygge, der både byder på caféer, butikker, grønt og meget andet. Den er virkelig et kig værd.
4// Jeg må lige være bundærlig og erkende, at jeg faktisk aldrig har brudt mig om træstammer... Til mit forsvar kan jeg sige, at det nok mere har noget at gøre med, hvad der er rundt om dem fremfor indholdet indeni. Marcipan har aldrig været min yndlings spise, men til gengæld har min kærlighed til romkugler, studenterbrød, snøfler og lign. altid været stor. Måske denne opskrift skal prøves af, Så må jeg jo bare gå udenom marcipanen;)
5// Michelle har delt 5 podcasts, der alle ligger til den lidt uhyggelige side. Jeg tænker dermed at de passer perfekt til gåture og alle de regnvejrs dage vi forhåbenligt snart går i møde (ja jeg er en kæmpe sucker for efterårsvejr okay).
––––––––––––––––––––––––––––––––
Måske nogle af jer kan huske, at jeg før i tiden var meget glad for at dele links til ting, som jeg synes om her på nettet, hvad end det var informative artikler, blogindlæg, opskrifter eller noget helt andet. Det har ikke ændret sig siden dengang, og jeg er derfor klar med lidt til jeres lørdag i dag.
Jeg ser frem til en dejlig rar og afslappende lørdag, der vist nok kommer til at stå på en gåtur i det pæne efterårsvejr, en tur ind til byen med Nanna, hvor vi skal hente hendes nye briller samt på en lille kaffedate, og så har jeg simpelthen den største craving til tynde, lækre og sprøde pandekager, så mon ikke til bliver aktuelt? Det vigtigste er blot at komme helt ned i gear, da jeg har været rimelig dårlig og kvalm den sidste uges tid, som I måske har set, hvis I følger med ovre på instastories?
Jeg ser i hvertfald frem til en dejlig weekend, og ønsker jer alle en lige så god en af slagsen! kram.
Ingen kommentarer :
Send en kommentar