Hold nu op hvor er det længe siden jeg har sat mig ned, og skriblet ord ned til jer. Alt for længe. Hånden på hjertet for at være helt ærlig, så havde jeg sagt til mig selv at jeg var stoppet. Jeg ville ikke længere kalde mig en blogger, og jeg ville lægge det hele på hylden en gang for alle, men med så mange andre ting her i livet må jeg jo ærligt erkende at det ikke var en beslutning jeg bare lige kunne tage. Jeg har derfor gået og tænkt frem og tilbage, hvad er det jeg vil her i "medie-verdenen"? Vil jeg blogge? Vil jeg lave videoer? Vil jeg være den bedste til at lave instastories derude? Eller vil jeg bare være for mig selv? I enden er jeg nok bare kommet frem til én ting:
Jeg vil gerne sprede budskaber som passionerer mig, og som jeg kan se meningen ved et dele med verdenen.
Man kan vel godt sige at det er noget jeg har gjort hist og her, de seneste par år med f.eks. veganisme, og jeg har vel også gjort det en lille smule, da jeg valgte at springe ud som homoseksuel sidste år, men jeg har helt sikkert ikke været lige så vokal omkring rettigheder osv. som jeg føler jeg kan/burde/vil være. Sidst men ikke mindst er jeg henover de sidste måneder blevet meget mere åben for at snakke om de psykiske udfordringer man af og til står overfor her i livet, mere specifikt nogle af dem jeg er stødt på. På mine instastories har jeg flere gange delt når livet ikke har været en dans på roser, og det der med at det er altså er helt okay at sige fra.
(Pæne Rudkøbing, jeg desværre måtte sige farvel til før planlagt)
Måske nogle af jer kan huske at jeg var på Langelandsfestival i sommer, hvor jeg valgte at tage hjem før tid, da jeg overhoved ikke følte mig godt tilpas i omgivelserne, og dermed både følte at jeg skulle leve op til noget og have det mega fedt, også selvfølgelig slet ikke stå i vejen for mine venner som jeg jo ønskede skulle have det godt. Til sidst måtte jeg jo konkludere at det bedste for alle, ville være at jeg tog hjem, så kunne jeg få ro på og så behøvede mine nærmeste ikke at bekymre sig om hvor jeg var, og om jeg nu havde det godt eller hvad. I kan forresten læse lidt om det under det highlight der hedder "self love" her.
Det jeg prøver på at sige med alt det her er jo nok egentlig bare at jeg rigtig gerne vil skrive til jer igen, jeg vil gerne lave nogle videoer, og jeg vil også mega gerne være den bedste derude til at lave instastories. Og jeg vil gøre det hele på min måde, og skrive om alt det jeg synes der giver mening. Det kan sagtens være at det den ene dag er en opskrift på de bedste cookies du nogensinde har smagt, og det den næste dag er en lang smører omkring hvordan jeg fandt mig selv midt i et angstanfald på vej til arbejde. Men jeg synes egentlig også at det lyder meget godt på den måde, lidt af det hele så det ikke bliver for meget leg, men det skal selvfølgelig heller ikke være for tungt. Jeg vil stadig poste de sædvanlige og famøse liste-indlæg, for jeg er trods alt Isa Larsen, og vil også stadig poste ting til den lidt mere humoristiske side. Giver det mening? Eller har jeg snakket ørerne af jer endnu engang? haha.
Det føles rart det her, som i det føles stadig naturligt bare at lade fingrene skrible henover tastaturet og skrive lige det jeg føler mig for. Jeg har savnet det her, det kan jeg godt lige sige jer. Så nu er jeg tilbage og klar på at dele den stemme jeg er blevet givet. Nyt domæne og det hele, det er da ikke helt skidt? I må have det skønt, kram.
Ingen kommentarer :
Send en kommentar