Siden sidst

Sjovt.. Hun siger hun vender tilbage, og så hører man sørme ikke til hende i 2 uger. Det virker jo desværre lidt for bekendt. Jeg vil rigtig gerne vende naturligt tilbage til det at skrive, så her det første stykke tid kan jeg desværre ikke love regelmæssige indlæg, slet ikke her for tiden hvor jeg har rimelig meget om ørerne, det skal nok komme venner, I promise!

Men når det så er sagt, når nu man ikke blogger i et år, kan det altså godt ske at en del ting i ens liv når at ændre sig. Derfor tænker jeg at det er på plads med et lille recap for de sidste 12 måneder af mit liv. Lad os se!

Sidst jeg skrev var jeg godt i gang med mit efterskoleår, og var rigtig glad for livet på NÅE. Og jeg kan godt love jer for, at kærligheden til det sted, og ikke mindst menneskerne kun voksede sig større i løbet af året. De aller bedsteste vennerne jeg havde fået mig, er stadig de aller bedsteste venner i dag. ...Eller lad os være helt ærlige: Jeg er vidst nok endt op i et forhold med den ene af dem (næsten begge to;)) Hvem skulle have troet det, Isa Larsen med en kæreste? Havde man fortalt mig det for måske halvandet år siden, havde jeg nok bare rystet på hovedet og sagt jaja den er god med dig. Hun hedder Nanna, og hun er skide hamrende sød, ja undskyld mit franske. Jeg har altid haft det lidt svært med sådan noget kæreste halløjsa, fordi på den ene side kunne jeg sagtens se mig selv dele livet sammen med en jeg holder af, og på den anden side var jeg usikker på om jeg på nogen som helst måde var "kæreste materiale". Jeg synes jeg klarer den rimelig godt, nu har jeg i hvertfald rimelig svært ved at se mig selv uden en kæreste, uden Nanna.

På efterskolen lærte jeg mange sider af mig selv at kende, jeg aldrig havde set før. Det viser sig bl.a. at jeg faktisk rigtig godt lide kan at være social og have venner, jeg har bare gået hele mit liv og ikke haft nok af den "type" mennesker jeg kan lide i mit liv, hvilket lyder helt forkert så jeg må hellere lige forklarer. Jeg har stort set kun haft venner ét sted fra i gennem mit liv, nemlig dem fra min klasse i folkeskolen, allesammen rigtig søde mennesker, men det er altså kun en meget, meget lille håndfuld jeg vil kalde mig selv venner med her et år senere. Fordi som man går hvert til sit, specielt efter 10 år det samme sted, så lærer man virkelig sig selv at kende. Jeg fandt ud af hvem jeg kunne lide at omgåes med på NÅE, og det her lyder alt sammen meget forvirrende, men jeg er sikker på at der alligevel er en del af jer derude der kan genkende det jeg prøver at forklare haha.

Som foråret nærmerede sig, blev snakken omkring fremtiden og uddannelser en snak flere og flere tog op, mange var sikre på hvad de ville, men endnu flere var helt ude på bar bund, mig selv inkluderet. Jeg endte med at søge ind på en HF, og valgte så at hoppe fra igen. Så valgte jeg at starte på ungdomshøjskole, og valgte så at stoppe der efter kort tid, da jeg simpelthen på ingen som helst måde havde en god mavefornemmelse omkring det. Nu er det så endt med at jeg er flyttet til Jylland, simpelthen ja, hvem skulle have troet det om hende amagerkaneren der elsker sin ø højere end noget andet? Min søde svigerfamilie har taget mig ind, nærmest som var jeg deres egen, og det er jeg så taknemmelig for. Herovre arbejder jeg som opvasker og laver andet let køkkenarbejde i en café 22 timer om ugen, og det fungerer egentlig meget godt. Faktisk synes jeg selv jeg er faldet rimelig godt på plads her i "fiskebyen". Hvad fremtiden byder på har jeg ingen anelse om, men det er bestemt noget der fylder meget, ingen tvivl om det.

Alt går godt og livet er helt i orden, kram herfra. 

Følg med på Bloglovin - Like bloggens facebook side - Følg med på Instagram

Hej Igen // Noget om at have en stemme og være klar igen.

Hold nu op hvor er det længe siden jeg har sat mig ned, og skriblet ord ned til jer. Alt for længe. Hånden på hjertet for at være helt ærlig, så havde jeg sagt til mig selv at jeg var stoppet. Jeg ville ikke længere kalde mig en blogger, og jeg ville lægge det hele på hylden en gang for alle, men med så mange andre ting her i livet må jeg jo ærligt erkende at det ikke var en beslutning jeg bare lige kunne tage. Jeg har derfor gået og tænkt frem og tilbage, hvad er det jeg vil her i "medie-verdenen"? Vil jeg blogge? Vil jeg lave videoer? Vil jeg være den bedste til at lave instastories derude? Eller vil jeg bare være for mig selv? I enden er jeg nok bare kommet frem til én ting:

Jeg vil gerne sprede budskaber som passionerer mig, og som jeg kan se meningen ved et dele med verdenen.

Man kan vel godt sige at det er noget jeg har gjort hist og her, de seneste par år med f.eks. veganisme, og jeg har vel også gjort det en lille smule, da jeg valgte at springe ud som homoseksuel sidste år, men jeg har helt sikkert ikke været lige så vokal omkring rettigheder osv. som jeg føler jeg kan/burde/vil være. Sidst men ikke mindst er jeg henover de sidste måneder blevet meget mere åben for at snakke om de psykiske udfordringer man af og til står overfor her i livet, mere specifikt nogle af dem jeg er stødt på. På mine instastories har jeg flere gange delt når livet ikke har været en dans på roser, og det der med at det er altså er helt okay at sige fra.

(Pæne Rudkøbing, jeg desværre måtte sige farvel til før planlagt)

Måske nogle af jer kan huske at jeg var på Langelandsfestival i sommer, hvor jeg valgte at tage hjem før tid, da jeg overhoved ikke følte mig godt tilpas i omgivelserne, og dermed både følte at jeg skulle leve op til noget og have det mega fedt, også selvfølgelig slet ikke stå i vejen for mine venner som jeg jo ønskede skulle have det godt. Til sidst måtte jeg jo konkludere at det bedste for alle, ville være at jeg tog hjem, så kunne jeg få ro på og så behøvede mine nærmeste ikke at bekymre sig om hvor jeg var, og om jeg nu havde det godt eller hvad. I kan forresten læse lidt om det under det highlight der hedder "self love" her.

Det jeg prøver på at sige med alt det her er jo nok egentlig bare at jeg rigtig gerne vil skrive til jer igen, jeg vil gerne lave nogle videoer, og jeg vil også mega gerne være den bedste derude til at lave instastories. Og jeg vil gøre det hele på min måde, og skrive om alt det jeg synes der giver mening. Det kan sagtens være at det den ene dag er en opskrift på de bedste cookies du nogensinde har smagt, og det den næste dag er en lang smører omkring hvordan jeg fandt mig selv midt i et angstanfald på vej til arbejde. Men jeg synes egentlig også at det lyder meget godt på den måde, lidt af det hele så det ikke bliver for meget leg, men det skal selvfølgelig heller ikke være for tungt. Jeg vil stadig poste de sædvanlige og famøse liste-indlæg, for jeg er trods alt Isa Larsen, og vil også stadig poste ting til den lidt mere humoristiske side. Giver det mening? Eller har jeg snakket ørerne af jer endnu engang? haha.

Det føles rart det her, som i det føles stadig naturligt bare at lade fingrene skrible henover tastaturet og skrive lige det jeg føler mig for. Jeg har savnet det her, det kan jeg godt lige sige jer. Så nu er jeg tilbage og klar på at dele den stemme jeg er blevet givet. Nyt domæne og det hele, det er da ikke helt skidt? I må have det skønt, kram.