tirsdag den 20. juni 2017

10 Ting jeg ikke forstår #5














Så kan i også lige se et kig på hvad der står på menuen i aften, hvis mine noter overhoved giver mening haha..

1) Fennikel. Og hvorfor de er blevet så trendy at putte i alt og alting. Tandpasta-salat? Ellers tak.

2) Jeg har sagt det før, og jeg siger det igen: Mængden af folk der optager udstyret i træningscenteret, altså uden af at bruge det. No shit, på et tidspunkt brugte jeg ca. 15-20 minutter på at sumo dødløfte uden en stepbænk at stå på (som jeg foretrækker), fordi der var en pige der havde taget de eneste to bænke i hele centeret, stablet dem oven på hinanden, sat sig på dem og scrollede på sin mobil. I (undskyld mit sprog) fucking 20 minutter! Ej men altså.. Jeg kunne selvfølgelig bare have gået over og sagt noget til hende, det burde bare ikke være nødvendigt.

3) At jeg om 2 dage er helt færdig med 10 år i folkeskolen. Det er alligevel ret vildt at tænke på.

4) Frottélagener. Hvordan kan det på nogen måde være behageligt at sove på noget, der minder så meget om et håndklæde?

5) Hvorfor Harry Styles vælger, at komme til Danmark en mandag næste år. Det formindsker altså lige chancen for at rent faktisk kunne se ham igen, når nu man går på efterskole i den anden ende af landet (næsten). Jeg har billet, så må vi bare finde ud af om det kan lade sig gøre..

6) At der ikke findes notesbøger til venstrehåndede endnu, i hvertfald ikke i almindelige butikker som bog & ide. Jaja jeg kan da bare vende bogen om, men så er linjerne jo ikke som de skal være;) #luksusproblemelleeer?

7) Folk der ikke kan kende forskel på dimission og dimension. Det irriterer mig grænseløst haha!

8) Hvor svært det er at få fat på Urtekrams "Nordic berries" shampoo og balsam, nogen der ved hvor i al verden jeg finder det her på Amager? Skal jeg en tur i Føtex eller hvad?

9) Hvorfor jeg først er blevet grebet sådan helt rigtigt af Modern Family her i 2017, den serie er jo genial.

10) At jeg dagligt får mails fra online shopping steder ala det her:

 50% RABAT PÅ ALT INKL. GRATIS FRAGT!*
Gælder kun ved køb for minimum 1250,-*
Gæder ikke følgenede mærker: Tiger of sweden, Hugo Boss, Calvin Klein mm.*
Gælder ikke i forvejen nedsatte vare*

Amen. Lad. Dog. Være.

Hvad med jer? er der nogle ting i bare heller ikke forstår, måske i kan nikke ja til nogle af de ting jeg ikke forstod i denne omgang? Ellers kan i måske genkende jer selv i nogle af de tidligere udgaver af 10 ting jeg ikke forstår lige her;) Rigtig god tirsdag til jer alle! Kram.

Ingen kommentarer :

Send en kommentar

Back to Top