torsdag den 11. maj 2017

April Video, Opdatering På April Mål & Planer For Maj


Så folkens, nu er jeg her igen, og gud hvor er det længe siden sidst! Jeg vidste godt at jeg havde mange planer for maj måned, men jeg troede virkelig ikke at det ville suge så meget af min fritid! Der har været så meget run på med både konfirmationer, skole, møder og en tur til Nørre Åby. Nogle gange føler jeg lidt at jeg render rundt som en høne uden hovedet haha.

Lad os så lige tage et kig på mine mål for april, og hvordan det gik med dem:

1) Spise årets 2 første is. ✓ Premier is måtte trække deres veganske is tilbage, så dem har jeg til gode. Jeg fik dog prøvet en sandwich fra Nicecream Copenhagen, og den var lækker!

2) Tage en tur på Bispebjerg kirkegård.  Tjek, lidt sent på den (i hvertfald i forhold til hvordan vejret har været), men det blev gjort. Billeder her.

3) Stresse mindre. ✕ Haha... Årh hvis bare!

4) Køre på rulleskøjter.  Denne har jeg til gode.

5) Hoppe en tur i vandet, og snuppe årets første dukkert.  Tjek! Det var koldt og folk kiggede, men Ditte og jeg var begge i vandet.














Til sidst synes jeg lige at vi skal tage et kig på nogle af de ting jeg godt kunne tænke mig at nå, eller ting jeg skal her i maj måned:

1) Danne mig et bedre overblik over alle prøverne, og finde ud af et system så jeg bedst muligt kan forberede mig til dem allesammen. Jeg skal op til som den første fra klassen, d. 1 juni!

2) Midt i alle de hektiske skole ting og sager gemmer sig en dag jeg ser rimelig meget frem til, sidste skoledag! Eller karameldag må jeg vidst hellere kalde den. Det er altså sådan en dag jeg har set frem til lige siden jeg gik i 0. klasse. Det bliver godt.

3) Dagen efter karameldag skal jeg til månedens tredje og sidste konfirmation, jeg regner med at være en anelse træt den dag haha.

4) Komme ordentlig tilbage i min træningsrutine, da jeg simpelthen ikke trives ordenligt når der ikke er styr på den. Jeg tager den med ro, lytter til min krop, træner når jeg har tid og ellers sørger jeg for at der er tid til min træning.

5) Jeg kunne rigtig godt tænke mig at prøve nogle af de veganske cafeer jeg har på mine lister, specielt så at i kan få nogle anmeldelser fra mig af. Jeg tænker at Souls må være det næste sted der skal krydses af listen:)

Det var lige hvad jeg kunne komme på af mål og planer for nu, så må vi jo se hvad der ellers bliver tid til. I må alle have jer en rigtig god forlænget weekend, kram herfra.


2 kommentarer :

Back to Top