lørdag den 29. april 2017

Opdatering på prøverne | Hvad har jeg trukket?
















Halli halløj, hvordan går det derude? Jeg tænkte at det var på tide jeg lige hurtigt trådte ud af min hule her, hvor størstedelen af tiden bliver brugt på synopsis skrivning og alt deromkring. Selvfølgelig med plads til pauser hvor jeg enten ser netflix, træner eller andet. Det kunne være jeg skulle begynde at bruge de pauser på at skrive lidt til jer en gang i mellem, det lyder i hvertfald som en god idé haha. Nå men altså, en af de andre grunde til at jeg skriver dette indlæg i dag er fordi jeg tænkte det kunne være at der sad nogen derude, der var nysgerrige på hvad jeg har trukket til de her afgangsprøver?

Måske var der nogle af jer så på min insta-story mandag morgen, at jeg håbede på skriftlig engelsk og idræt, eller samfundsfag. Alt andet end fransk! Og nogen må have bedt min bøn for vi har nemlig trukket.....: Idræt og samfundsfag! Og der var jublen yes! I idræt har min gruppe så trukket dans og udtryk samt atletik, ikke det bedste men bestemt ikke det værste. Og i samfundsfag skal jeg op i Kultur, samfund og identitet, lige den jeg ønskede. Derud over har jeg været så "heldig" at trække lyrik i dansk, hvilket jeg ikke er så begejstret for men altså, og i engelsk har jeg valgt at gå op i minorities. Til sidst men ikke mindst skal Ditte og jeg snakke om bæredygtig energiforsyning til naturfagsprøven, det skal nok blive godt.

Og så er der jo de skriftlige prøver i næste uge, og dem glæder jeg mig næsten til. Jeg har altid elsket terminsprøver, og det her er jo næsten det samme. Du får lov til at sidde og slappe af, arbejde i fred og ro, og spise snacks (som jeg selvfølgelig var ude og købe i går haha). Og så har man jo tidligt fri!

Og det var alt hvad jeg havde til jer i dag, nu vil jeg så småt begynde på min april video, måneden er trods alt næsten ovre! Kram herfra.


2 kommentarer :

  1. Ej hvor lækkert du har fået det
    held og lykke med dem alle :)

    SvarSlet

Back to Top