mandag den 10. april 2017

Fem finurlige facts om yours truly














Jeg synes at det var tide med lidt flere facts om undertegnede, da det altid er hyggeligt at komme lidt tættere på hvem det er der sidder bag skærmen. Sådan har jeg det i hvertfald når jeg læser blogs, det er en super sjov måde at lære folk en anelse bedre at kende. Så uden af at trække den alt for meget, her er 5 facts om mig!

Jeg har de sidste 3-4 måneder sovet med en bamse. I starten var det lidt for sjov, men så gik det op for mig at den faktisk har hjulpet på mine søvnproblemer, hvor jeg vågnede 3-4 gange om natten. Mærkeligt at så lille en ting kan gøre så stor en forskel.

Jeg HADER at støvsuge! Det tager som regel lang tid, det lugter, man får det varmt og så er det generelt bare hård motion. Men det er så også en af de eneste rengøringsopgaver jeg ikke bryder mig om, for jeg kan godt lide at vaske gulv, rydde op og ordne vasketøj haha.

Marcipan er i følge mig noget af det klammeste man kan putte i chokolade, og det gør mig trist at næsten alt den påskechokolade jeg kan spise indeholder det. Dog har Aldi nogle kaniner jeg kan smovse næste weekend. Jeg glæder mig.

Lidt i modsætning til sidste punkt om at smovse chokolade, så lyder idéen om at stille op til bikini fitness mere og mere sjov i mit hovede. Så bare vent og se, kan være jeg står på scenen om 3-4 år iført alt for meget selvbruner og en super kikset glimmer bikini. Oh my.

Jeg har en rigtig god stedsans, og kan for det meste finde vej lige meget hvor jeg er. Om så det er et nyt sted eller ej. Den eneste undtagelse må være Berlin 2015, hvor det lykkedes min storebror og jeg at fare helt vildt da vi var ude og gå en tur. Min far er forresten på samme måde, så det kunne meget vel være noget jeg har arvet fra ham.

Ingen kommentarer :

Send en kommentar

Back to Top