lørdag den 4. februar 2017

Februar To Do's | 5 Ting Jeg Vil Nå





















Vi er nu et lille stykke inde i årets anden måned, så jeg tænkte derfor at nu ville være et godt tidspunkt at dele denne måneds liste med jer, samt en update på hvordan det gik med januar listen. Så hvis vi starter med sidstnævnte:

1) Photoshoot med Ditte og hest. ✕ Denne er utrolig nok stadigvæk ikke blevet gjort haha, nu har vi efterhånden snakket om det i et stykke tid så man skulle næsten tro at vi burde kunne tjekke den af efterhånden, men nej. Vi satser på at få det gjort når vejret vælger at blive blot en anelse varmere.

2) Deltage til minimum 1 boksetime.  Yes, jeg har været til 2 gange bokse timer og har også planer om at tage til en eller to den kommende uge. Vildt fed og hård træning jeg klart vil anbefale alle der har brug for en udfordring! 

3) Hænge flere plakater op på min billedvæg.  Dette fik jeg gjort, og der kom også et indlæg ud af det. Hvis ikke i fik læst det kan i gøre det lige her.

4) Prøve 1-2 af spisestederne her & her.  Jeg fik spist lækker brunch på Kalaset, og det kom der denne anmeldelse ud af.

5) Bruge en søndag aften i et badekar.  Desværre blev denne ikke fuldendt, satser på at det bliver gjort denne måned.

Her er 5 af de ting jeg godt kunne tænke mig at lave denne februar:

1) Gå på genbrugsjagt i en eller flere af Københavns mange genbrugsforretninger. Der er så mange af dem, så det må næsten være umuligt ikke at finde noget godt til en god pris.

2) Bage meget mere. I morgen har jeg planer om at bage cookies efter egen opskrift, og hvis alt går som smurt er der opskrift på bloggen i løbet af næste uge. Derudover kunne jeg godt tænke mig at gøre et forsøg med mysliboller samt veganske teboller (dem har jeg cravet i et par uger nu..)

3) Holde Harry Potter hygge dag/aften med Sara og Victoria. Generelt kunne jeg bare godt tænke mig at bruge mere tid sammen med de to, Victoria er ikke noget problem da jeg pt. er hendes personlige træner;) Det er mere det at samle os alle sammen og lave noget hyggeligt, vi har faktisk også snakket om at tage en tur til Malmø her i vinterferien, så vi må se hvad der bliver en realitet.

4) Apropos Harry Potter, så er jeg gået i gang med at læse den første bog og satser på at læse den færdig denne måned. Dem der kender mig uden for bloggen ved at det med at læse ikke er min stærke side, da jeg hurtigt bliver forvirret og mister koncentrationen, men de sidste par dage har jeg læst lidt i Harry Potter og de vises sten og det går meget godt.

5) Huske at drikke mere vand. Helt simpelt, helt kort. Jeg har det så meget bedre når jeg drikker godt med vand. Jeg har mere energi, mindre hovedpine, min hud er pænere og så mange flere ting. Drik vand folkens!

Og der havde vi så denne månedsliste, hvad siger i til den? Hvilke ting kunne i godt tænke jer at nå denne måned? God lørdag til alle, kram.


Ingen kommentarer :

Send en kommentar

Back to Top