Imens vi tæller timerne ned til at høre Dronningen give sin årlige tale, grine over James' klodsethed og skåle i billig, dårlig champagne når rådhusklokkerne slår midnat, er der rigtig mange (inklusiv mig) der får sat tankerne i gang om det år der nu er gået. Hvordan gik det med de forsæt man havde, hvilke gode og hvilke dårlige oplevelser bød året på? Har jeg udviklet mig som person, psykisk eller fysisk?
Alle de spørgsmål har jeg spurgt mig selv, og vil derfor i dag svare på nogle af dem. Det vil sige ikke noget med dårlige oplevelser, fordi selvom det her år bestemt ikke har været noget at råbe hurra for, så vil jeg meget hellere fokusere på alt det gode. Så i stedet for at kigge på mine mål for 2016, og bare fokusere på alt det der ikke blev gjort, så lad os fokusere på alt det der blev gjort. Jeg har tilføjet nogle ting på denne liste, da det nemlig ikke var alle mine forsæt jeg fortalte jer om. Men nu ser jeg ingen grund til at gemme (nogle af) dem. Lad os tage et kig på det.
Fortsætte som veganer og spise flere whole-foods: Jeg er stadigvæk veganer, og mængden af grøntsager jeg indtager er helt sikkert langt større end sidste år. Erstatningsprodukter er af og til en del af kosten (f.eks hvis jeg spiser lækker brunch på KAF), men størstedelen af tiden holder jeg mig til de ikke så forarbejdede ting. Jeg har faktisk flere gange tænkt på at lave nogle indlæg med en dag i mad, hvis der kunne være interesse for det?
Prøve yoga: Selvom dette ikke var en af de ting jeg gjorde mest af, vælger jeg stadigvæk at skrive den på. For jeg prøvede det, og jeg kunne lide det. Jeg skal bare blive bedre til at finde tid til at gøre mere af det.
Få en stærk og trænet krop once and for all: Denne er svær at vurdere, fordi når det kommer til sundhed og træning hvornår har man så nået målet? Min krop er ikke helt som jeg "vil have den" endnu, men den er langt mere trænet end den var for et år siden, og jeg er stolt af hvor langt jeg er kommet.
Launche Isalarsen.dk: Bummelum der var endnu en hemmelig en, men ja det skader vel ikke at dele. Jeg har i meget lang tid nu gået og ønsket om eget domæne, og adressen er sådan set min. Jeg mangler bare at ordne layout som jeg gerne vil have det, og flytte alt der over. i 2017 vil jeg prioritere dette meget højere end før.
Kigger vi på de personlige indlæg har jeg næsten svært ved at finde noget, der rent faktisk er lykkedes mig. Jeg har fået afskaffet de youtubere jeg ikke ser fra min abonnement liste, jeg besøger min familie, bare ikke lige så ofte som jeg burde. Jeg svarer på mails relativt hurtigt, det samme kan man ikke sige omkring sms. Jeg har været sammen med veninder, men igen, slet ikke lige så meget som jeg gerne ville. 2016 var bare ikke det år mine personlige mål blev ordnet. Øv øv.
Få et 10 tal i fysik, et 7 i matematik og et 12 i dansk: Den med fysik kan jeg tjekke af, mere end en gang endda. De andre to? haha
Tage godt imod vores nye dansklærer: I år har vi skiftet dansklærer hele to gange. Første gang i februar og anden gang i juni (vi skiftede desuden også lærer i december sidste år). Og hvis i synes at bare det lød som meget, så vil i slet ikke høre hvor mange mit hold har haft i Fransk, for der er vi oppe på 8-10 stykker siden 7. klasse haha. Men jo, jeg har taget godt imod begge dansklærere:)
Snip, snap, snude, 2016 vi er ude! Jeg vil nu hoppe i mit træningstøj og køre op til årets sidste træning. Jeg regner med at det bliver bentræning med fokus på glutes (bag partiet), men det kommer helt an på hvor mange der befinder sig i centeret og hvad der er ledigt. Jeg vil i hvertfald ønske jer alle sammen et rigtig dejligt nytår, hvad end i skal have frysepizza hjemme i sofaen, være sammen med et par venner eller om i skal til fest i byen. Pas på jer selv og hav det sjovt, kram herfra.
Ingen kommentarer :
Send en kommentar