torsdag den 24. november 2016

Brug Af Kokosolie | Mere End Madolie














Over de sidste par måneder, er mængden af hudplejeprodukter jeg bruger skrumpet en hel del. Lige nu består min samling blot af Lush's tea tree water og deres grease lightning, og så mirakel produktet som dagen indlæg kommer til at handle om: Kokosolie!

Jeg har aldrig nogensinde stødt på noget så simpelt og effektivt som kokosolie, som samtidig fungerer til et hav af forskellige ting. Nedenfor har jeg listet 8 af de ting jeg bruger kokosolie til, for at give jer lidt inspiration til at tynde ud i mængden af produkter i skabet, samt spare en masse penge.

Der er selvfølgelig den ikke så fede ting, at lugten ikke lige er alles kop te. Jeg har personligt vænnet mig til den, ellers findes der smagsneutral kokosolie derude. Den burde have den samme effekt som den almindelige, men jeg har ikke selv prøvet det.

Makeupfjerner: Tag en lille klat imellem fingrene, du behøver virkelig ikke en stor mængde da olien øjeblikkeligt smelter. Gnub det rundt i ansigtet/ved øjnene, og rens derefter huden af med en fugtig klud eller svamp. Den eneste ulempe ved dette er hvis man er så uheldig at få lidt i øjnene, så gælder det bare om at blinke lidt, og så skulle alt være i den fineste orden efter et par minutter.

Scrub: Bland kokosolie med sukker i en skål, jo mere sukker desto grovere scrub. Jeg bruger denne overalt på kroppen, også i ansigtet. Den efterlader huden super blød bagefter, og er helt perfekt til her om vinteren på huden godt kan blive lidt træt og tør.

Ansigtscreme: Ligesom når du fjerner makeup, tag en lille klat og og smelt i håndfladen, og fordel herefter i ansigtet. Jeg bruger typisk lidt ekstra om aftenen, eller inden jeg skal ud i kold vind og luft for at beskytte min hud.

Hårolie: Denne er tricky, for lidt og det gør ingen forskel og for meget så er din frisure ødelagt indtil næste hårvask. Men den rette mængde af olie i håret efter et bad, giver mine krøller et super lækkert look. Helt klart et af de bedste frizz-midler der findes!














Knopper og ar: Dette er den seneste ting jeg er
påbegyndt på, nemlig som behandling til de der små dumme knopper på overarmene og nogle af de ar jeg også har på armene. Jeg smører et semi-tykt lag på armene hver aften, og indtil videre har jeg allerede set fremskridt med knopperne. Arene er dog lidt svære at komme af med, men jeg lader blot lidt mere tid gå før jeg kan dømme ordentligt.

Læbepomade: Smør et lag på læberne, og prøv at lade være med at slikke det af (denne er svær hvis du er meget glad for kokos, det er jeg heldigvis ikke)

Pleje af neglerødder: Smør lidt på ved både neglerødder, negle og knoerne. Det fungerer fuldstændig ligesom en håndcreme, hvis ikke bedre.

Barberings creme, både under barbering og efter: Den behøver vist ikke den store forklaring, super blødgørende og mega lækker til når benene godt kan være lidt tørre efter sådan en tur med skraberen;)














Og  det var sådan set det for min liste her, gav det noget inspiration? Skal i have et stort glas kokosolie ned i vognen næste gang i handler? Jeg kan i hvertfald helt klart anbefale at i giver nogle af de her tips et forsøg, og så må i meget gerne melde tilbage hvordan de virker for jer! Kram herfra.

Ingen kommentarer :

Send en kommentar

Back to Top