lørdag den 1. oktober 2016
September 2016 | Monthly Recap
I september måned har jeg: Sagt goddag til efteråret i form af en Olivia boomerang, Haft en hyggelig aften ved Karlstrup kalkgrav, Været på besøg inde i Folketinget og leget politiker for en dag, Fået taget skolefoto og ikke mindst niende klasses fjolle-fotoet, Fløjet i helikopter, Været til en rigtig god koncert med Birdy.
September, hvor blev du af?! Jeg siger det her ofte men lige her mener jeg det altså for alvor. Tiden går alt for stærkt! Jeg kan slet ikke forstå at kalenderen allerede siger oktober, hvilket vil sige gyldne blade, sweatre og halstørklæder og ikke mindst efterårsferie. Det kan selvfølgelig have noget at gøre med at vi var rigtig heldige med september vejret i år, jeg fik da i hvertfald tan lines efter to timers tid på Islands brygge. Rimelig vildt synes jeg selv.
Men ikke desto mindre så er jeg bare så klar på oktober, det er en af mine yndlings måneder af flere årsager: Efterårsferie (min yndlings ferie), hyggelige stunder indenfor, regnvejrsdage, alle de flotte farver... Okay nu bliver jeg måske en anelse for poetisk og tumblr-ish. Jeg elsker efterår okay, sommer og jeg er ikke altid så gode venner, da jeg ikke har det godt med temperaturer over 22 grader haha.
September var ligesom sidste år, sjovt nok ikke min mest aktive måned på instagram, og det har jeg ikke noget svar på hvorfor. Det er jo ikke fordi der ikke skete noget som helst, men jeg har vel bare haft mere travlt med at leve i nuet tænker jeg? Det er jo heller ikke en dårlig ting. September var hygge, og jeg er sikker på at oktober også bliver super god. Den er i hvertfald startet meget godt ud med en solskins morgen gåtur med Rika, helt sikkert min yndlings weekends aktivitet! Rigtig god lørdag derude, kram.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget
(
Atom
)
Ingen kommentarer :
Send en kommentar