Så blev det sørme tid til endnu et indlæg, med lidt flere steder jeg godt kunne tænke mig, at indtage et måltid i København. Siden sidste gang skulle man jo næsten tro at jeg ville have prøvet stederne af, men nej det skete ikke. Egentligt var planen med denne "serie" at jeg delte 3 steder, og så meldte jeg tilbage med min mening og 3 nye steder, når nu jeg havde prøvet dem af. Muligheden har blot ikke været der, men jeg vil prøve at besøge i hvertfald 2 af de 6 steder inden.. Lad os sige december. Så har jeg i hvertfald rigelig med tid haha.
Nicecream er stedet (stederne) de fleste vel nok kender til, deres veganske smoothie bowls og icecream sandwichs har fået alle op og køre, lige siden de åbnede for første gang sidste sommer. Og de har været på min liste lige siden da, dog er der bare ikke et område jeg kommer forbi så tit. Og det kan godt være at vi nærmer os vinter, men der er intet der kan stoppe mig fra at spise is i november!
Souls er også et 100% vegansk spisested, og de har en masse lækre ting at byde på. Acai, en brunch med lidt af hvert, Burger (med vegansk ost, ja tak). Jeg har fået mig et rigtig godt øje til deres pandekager, toppet med både frugt, peanut butter, sirup og chokolade. Ja tak (igen). Helt sikkert et sted der ligger i top 3, af steder jeg skal afprøve!
Hope Bar er en forholdsvis ny cafe, som åbnede tilbage i august måned. Det er ikke helt vegansk, men de har en masse veganske muligheder på menuen. Bl.a. Sandwich, bowls, smoothies og kaffe. Det eneste der tynger lidt ned at at når man kigger på Yelp anmeldelserne, kunne noget tyde på at servicen ikke er helt i top. Men jeg dømmer ikke før jeg selv har afprøvet det!
Hvad siger i til det? Har i selv prøvet nogle af stederne, og kan i anbefale noget bestemt? Rigtig god regnvejrs dag til jer alle, jeg skal have mig en kop kaffe nu. Kram herfra.
Hvad siger i til det? Har i selv prøvet nogle af stederne, og kan i anbefale noget bestemt? Rigtig god regnvejrs dag til jer alle, jeg skal have mig en kop kaffe nu. Kram herfra.
Ingen kommentarer :
Send en kommentar