mandag den 31. oktober 2016

Mandags Update | Terminsprøver



Godaften bloggen, hvordan har jeres mandag været? Min har været en af de bedre af slagsen, da jeg har terminsprøver denne uge. Jeg er kæmpe fan af terminsprøver, hvilket nok lyder lidt spøjst. Jeg er vild med stilheden og det at man bare kan sidde og arbejde og spise snacks haha. Det kunne jo så også være, at det at jeg havde engelsk i dag hjalp en hel del på det. Engelsk er som nogle af jer måske ved, 100% mit stærkeste fag. Jeg tror også at det gik meget godt:) En anden meget rar ting ved terminsprøver må være de korte dage, i dag var fra 8.30-12 (jeg klager ikke).

Hvad har jeg så brugt alt min ekstra fritid på i dag? Netflix, risengrøds kogning, vasketøj og en kort gåtur med Fnugs. Jeg burde virkelig have svinget støvsugeren, men det må altså blive senere eller i morgen. Resten af ugen er jeg alene hjemme med min storebror, da vores forældre skal på ferie. Så vi skal både sørge for ikke at sove over os (det er specielt vigtigt for mig denne uge), og så skal vi vel også bare sørge for at huset ikke brænder ned tænker jeg. Vi har inviteret farmor og farfar til middag på onsdag, det glæder jeg mig rigtig meget til. 

I må have jer en super (u)hyggelig aften, det er vel Halloween. Jeg har smidt min efterårs playliste ind her til sidst, hvis i har brug for lidt musik til mørket. Kram.

onsdag den 26. oktober 2016

Malmø Køb | Lush, Lagerhaus Og Mere









Stribet bluse Lindex kids Postkort Lagerhaus Gavemærker Lagerhaus Carob pulver Reco market
Tea tree water Lush Avobath bath bomb Lush Blackberry bath bomb Lush

Jeg lovede jer at jeg ville vise mine køb fra Malmø frem, så det er hvad der sker nu, eller i hvertfald viser jeg nogle af tingene. Trøjen som i så fint kan se er en størrelse 10-12 år, har jeg allerede skrevet om flere gange, både i dette indlæg og på dette billede (hvor i kan se at den passer en str. 34-36 helt perfekt). Hvis vi ser bort fra den lille størrelse, så synes jeg at det er en super fin trøje. Den er en del mere farverig end meget af det andet tøj jeg ejer, men det synes jeg altså godt at man kan få brug for her i de lidt mørkere tider.

Postkortet er blot ét af de 4 jeg købte, dog bruger jeg dem ikke som postkort, men til plakater eller små kort til at sætte på mine kork "opslagstavler". Helt sikker den nemmeste måde at pifte et rum op på, det og så selvfølgelig med planter. Gavemærkerne købte jeg også flere pakker af, jeg fik nemlig 8 mærker for lidt over 7 kroner. Og så er det jo heldigt at god jul er det samme, på både svensk og dansk. Carob pulveret blev der sørme også købt 2 pakker af, dem var nemlig også super billigt! 24 kroner for 100 gram, og jo det koster 18 kroner hvis man følger linket, men så vidt som jeg kan se skal man så også af med over 80 kroner i fragt- ellers tak!

Til sidst har vi elskede Lush, yndlings stedet over dem alle. Jeg købte Tea tree water og Avobath bath bomb, to ting som jeg har prøvet og elsket før. Derudover røg brombær bomben også lige i kurven, den havde bare en mega lækker duft af alt hvad jeg elsker.

Udover disse ting købte jeg også en masse undertøj til billige penge, verdens blødeste sutsko, vegansk chai latte mix og en snackbar. Nu skal jeg heller ikke bruge flere penge før december, og så burde jeg mest af alt nok bare få mig et job. ugh. Kram herfra.

tirsdag den 25. oktober 2016

Glyptoteket








Torsdagen i min efterårsferie blev brugt på Glyptoteket, efterfulgt af en frokost på Hope Bar (anmeldelse kommer). Glyptoteket har længe været på listen med de steder, jeg godt kunne tænke mig at besøge i København. Og nu kan jeg så krydse det af. Det var en meget kulturrig oplevelse, fyldt med rigtig mange statuer.

I dag er blevet brugt hjemme med hovedpine (som forresten var til stede hele mandag også), lidt ekstra søvn og 2 Twilight film. Nu burde jeg være klar til i morgen. Hvordan går jeres start på ugen? Forhåbentligt lidt bedre end min;) Kram.

søndag den 23. oktober 2016

En Fredag I Malmø



En meget fedtet pizza med smag af badeland, og verdens kedeligste tangsalat. Vi spiste frokost på Satori, hvor at der var problemer med bestilling, bordene var fyldt op med tallerkner og madrester og den bipper vi fik var helt smurt ind i sovs. Det var okay hvis det bare skulle gå stærkt, men ellers ved jeg ikke om jeg ville besøge det en anden gang.


Flere steder i byen flagede de med pride flaget, meget hyggeligt:)














I fredags tog min mor og jeg på en lille endags tur til Malmø, da jeg har været meget rastløs det meste af ferien fordi der ikke rigtig skete noget. Det var min fjerde gang i Malmø, dog min første gang uden for juletiden. Trods regnvejret, hvilket ikke er det mest ideelle når man går udenfor, så var det stadigvæk en meget hyggelig tur. Jeg fik besøgt to af mine yndlingssteder, Lagerhaus og Lush. Jeg tænker at, jeg viser de ting jeg fik købt frem på et eller andet tidspunkt den kommende ude, hvis der er stemning for det? Rigtig god søndag derude, jeg skal bruge min sidste feriedag på den der matematik aflevering jeg snakkede om i går. Pray for me.

lørdag den 22. oktober 2016

10 Ting Jeg Ikke Forstår


Kruset hår, morgen fjæs (klokken 14) og et rodet skrivebord. Sådan ser jeg altså også ud en gang imellem;)

1) Hvorfor mit træningscenter kun har én stairmaster. Jeg smider en seddel i postkassen en gang om ugen, bare for at gøre dem opmærksomme på det. Jeg er mega irriterende, jeg ved et godt.

2) Vild med dans og Skam. Ikke noget imod programmerne, men de siger mig bare ingenting. Det samme gælder James Bond film.

3) Hvordan jeg kan passe den trøje jeg købte i går, i str. 10-12 år. Det er ikke sket i 5 år.

4) Hvorfor plantemælk skal koste så meget mere end komælk, selv når det er på tilbud. Jo jeg kunne jo bare lave det selv meeen altså.. Jeg vil til gengæld meget hellere fylde mig med rismælk frem for brystmælk, jeg er trods alt ikke en baby længere.

5) Hvordan jeg kun har klaret 2-3 af mine nytårsforsæt for 2016, sætter sgu altid for høje forventninger og mål til mig selv.

6) Hvordan 2016 er ovre om lidt over 2 måneder.

7) Hvorfor jeg ikke kan tage mig sammen, til at få lavet den matematik aflevering jeg har for til på mandag (tror jeg). Har godt styr på mit skoleliv, min far er meget stolt af mig.

8) Hvorfor jeg ikke kan sætte komma korrekt når jeg blogger, men det går ok når jeg skriver et essay.

9) At min håndskrift ikke har udviklet sig siden 6 klasse.

10) At jeg ikke har lavet dette indlæg noget før. Der er så mange ting jeg ikke forstår.

Hvad er nogle af de ting i ikke helt forstår? God lørdag derude.

onsdag den 19. oktober 2016

3 Spisesteder Jeg Vil Prøve I KBH #2





















Så blev det sørme tid til endnu et indlæg, med lidt flere steder jeg godt kunne tænke mig, at indtage et måltid i København. Siden sidste gang skulle man jo næsten tro at jeg ville have prøvet stederne af, men nej det skete ikke. Egentligt var planen med denne "serie" at jeg delte 3 steder, og så meldte jeg tilbage med min mening og 3 nye steder, når nu jeg havde prøvet dem af. Muligheden har blot ikke været der, men jeg vil prøve at besøge i hvertfald 2 af de 6 steder inden.. Lad os sige december. Så har jeg i hvertfald rigelig med tid haha.

Nicecream er stedet (stederne) de fleste vel nok kender til, deres veganske smoothie bowls og icecream sandwichs har fået alle op og køre, lige siden de åbnede for første gang sidste sommer. Og de har været på min liste lige siden da, dog er der bare ikke et område jeg kommer forbi så tit. Og det kan godt være at vi nærmer os vinter, men der er intet der kan stoppe mig fra at spise is i november!


Souls er også et 100% vegansk spisested, og de har en masse lækre ting at byde på. Acai, en brunch med lidt af hvert, Burger (med vegansk ost, ja tak). Jeg har fået mig et rigtig godt øje til deres pandekager, toppet med både frugt, peanut butter, sirup og chokolade. Ja tak (igen). Helt sikkert et sted der ligger i top 3, af steder jeg skal afprøve!


Hope Bar er en forholdsvis ny cafe, som åbnede tilbage i august måned. Det er ikke helt vegansk, men de har en masse veganske muligheder på menuen. Bl.a. Sandwich, bowls, smoothies og kaffe. Det eneste der tynger lidt ned at at når man kigger på Yelp anmeldelserne, kunne noget tyde på at servicen ikke er helt i top. Men jeg dømmer ikke før jeg selv har afprøvet det!

Hvad siger i til det? Har i selv prøvet nogle af stederne, og kan i anbefale noget bestemt? Rigtig god regnvejrs dag til jer alle, jeg skal have mig en kop kaffe nu. Kram herfra.

søndag den 16. oktober 2016

28 Ting & Steder Du burde Rydde Op













Det våde efterårsvejr har for alvor ramt Danmark, til trods for at DMI ellers siger tørvejr i det meste af landet. Men når jeg kigger ud af vinduet er der altså vådt, og sådan har det været de sidste par dage her i hovedstadsområdet. Jeg tænker derfor at det er på sin plads med et regnvejr indlæg, nemlig lidt tips til hvordan du kan bruge tiden godt inden døre. Oprydning! På alle mulige måder. Det lyder måske lidt kedeligt, men vi kender vel alle til den rare følelse man får bagefter.

Jeg vil lige understrege at denne liste naturligvis ikke passer til alle, jeg har f.eks. klædeskabet i et andet rum, og vores fryser står i bryggerset. Og det er nok heller ikke alle der har et natbord eller skuffer under skrivebordet, men så gælder det selvfølgelig blot om at tilpasse listen så den passer til dig. Så let rumpen og kom i gang med lidt søndags oprydning, her er 28 steder du kan gå i gang med!

Værelset:

1. Sengen, Skift sengetøjet og red den.
2. Natbordet
3. Hylder og reoler 
4. Vindueskarmen 
5. Skrivebordet 
6. Skuffer eller kommoder under skrivebordet
7. Klædeskabet, Med mindre at du skal på sydpå til december, så er der altså ingen grund til at shorts og badetøj ligger og fylder i skabet. Ud med sommertøjet, ind med sweatre og halstørklæder. Og når nu du er i gang, er det også en god idé at kigge på de ting du aldrig går med. Doner, sælg, giv væk eller smid ud.
8. Gulvet, Jeg tænker at jeg ikke er den eneste med ledninger og vasketøj liggende der?
9. Papirkurven
10. Vasketøjskurven

Køkkenet:

11. Køleskab og fryser, Gør dig klar på tøm-køleskabet-mad til aften.
12. Skabe og skuffer, Få et overblik over hvor mange dåser flåede tomater du har, og så tror jeg næppe at det er nødvendigt at eje 5 sovsekander;)
13. Bordplader
14. Opvasken, Tag den nu inden at den bliver levende.

Badeværelset:

15. Bruseren, Få dig et overblik over hvor mange shampooer og bodyscrubs du har stående, og få tømt ud i de ting der ikke fungere for dig.
16. skuffer og skabe, Hvor mange af de hudplejeprodukter bruger du lige?
17. Vindueskarmen, Sig farvel til den døde orkidé, den fortjener bedre.














Elektronisk:

18. Mobilen, Billeder, apps, kontakter, sms'er, mails....
19. Computeren, Samme ting som ovenstående + dokumenter, filer, bogmærker mm.
20. Kameraet (SD kortet)
21. Sociale medier, Jeg følger 4455 personer på Instagram, til trods for at et af mine nytårsfortsæt var at rydde ud i dem. Jeg vil skyde på at 15-20% af disse er folk jeg nyder at følge, 50% er folk jeg fulgte for 3 år siden hvor at jeg havde andre interesser, og de resterende ca. 30% er inaktive profiler. Why am I like this? Det samme gælder Facebook venner, hvis din venneliste siger 776 venner vil jeg anbefale et lille gennemcheck. 
22. Spotify, På min Spotify finder man en playliste der hedder "Faves", den liste blev oprettet da jeg var 12 år gammel, hvilket vil sige at den dag i dag kun kan lide 2-3 af de sangene derpå. Så kig dine playlister igennem, og slet de sange du ikke bryder dig om længere (altså dem du altid springer over).

Diverse:

23. Pung, Nej du har ikke brug for et stempelkort, til et sted du kun spiser fra en gang om året
24. Tasker, Gamle og unødvendige kvitteringer, 16 læbestifter, en masse myslibar emballager.. Det er fantastisk hvad der kan gemme sig i bunden af de tasker der. Vi kunne jo næsten kalde os selv for Mary Poppins!
25. Jakkelommer, Igen: Kvitteringer og snack emballager, måske en 20'er hvis du er heldig.
26. Makeup samlingen, for ikke at glemme neglelaks samlingen, parfume samlingen, bodylotion sam- ja i kan vel godt fornemme hvor jeg gerne vil hen.
27. Alle dine single strømper, Kun hvis de har været single længere tid. Det samme gælder strømper med hul i både store tå og hæl. 
28. Bøger, CD'er og DVD'er

Jeg håber at denne liste gav lidt inspiration, og så er der ikke andet at sige end god søndag (og god oprydning!). Kram

lørdag den 15. oktober 2016

Veganske Kanelsnegle | Idiotsikre













Indlægget indeholder reklame.
Dem af jer der har læst min efterårs bucket liste, vil vide at der på den stod, at jeg skulle lave en omgang kanelsnegle. Og det var lige det jeg fik gjort i går! Efter en kort dag i skolen, med en gåtur på 8.3 km (til trods for at ruten kun burde være 6.5) og en kort tur i fitness med Ditte, var kanelsnegle nemlig lige det jeg havde lyst til. Jeg brugte denne opskrift, og jeg tænker at jeg lige vil lave nogle bemærkninger og give et par tips med på vejen.

Jeg brugte almindeligt gær, lige under en halv pakke ca. Og jeg lod dejen hæve i omkring 45 min. Jeg brugte også rismælk i stedet for mandelmælk, hvilket fungerede helt ok. Af hensyn til margarine kan de fleste bruges, så længe at de ikke indeholder noget animalsk. Jeg vil anbefale Fri fra Coop. Hvis du ligesom mig og som opskriften lyder, vælger at lave sneglene til en stor kage, er det vigtigt at du ikke presser alt for mange ned i en form. Det virker jo nok lidt åbenlyst, men det var noget jeg ikke lige tænkte over, og jeg endte derfor op med en meget tung kage. Kanel smagen var heller ikke specielt kraftig, til trods for at jeg havde drysset ekstra kanelsukker oven på selve kagen. Men man lærer vel af sine fejl, så nu har jeg noget jeg kan forbedre næste gang.

Nu må i nyde de lækre billeder, og så håber jeg for jeres egen skyld at i prøver denne opskrift af!























fredag den 7. oktober 2016

På Jagt Efter: Skrivebordslampe

Desk lamps

Jeg har på denne skønne fredag eftermiddag, sammensat en collage fyldt med skrivebordslamper. Da vi jo går hurtigere og hurtigere imod de mørke tider, ja så kan jeg snart ikke klarer mig uden sådan en fætter. Jeg er selv ret vild med væglamper, da jeg synes der er super smart at den så ikke fylder på bordet. Men jeg ville nok alligevel ikke have noget imod at eje en af de almindelige bordlamper, hvis jeg fik tilbuddet. Mine favoritter iblandt dem på collagen, må nok være de to fra Ikea til 149,- stykket og de fine, meget elegante og simple lamper fra Ilva til 375,- Dog frygter jeg lidt at blive blændet af pæren, hvis den sidder lige ved siden af mit hoved da den jo ingen skærm har. Så kunne jeg selvfølgelig blot bare vælge en lidt varmere pære, men så tænker jeg at lyset nok ikke bliver kraftigt nok. åh the struggle haha.

Mine weekend planer for denne weekend er faktisk eksisterende, endelig! Jeg føler der er 100 år siden jeg har haft en weekend med en masse planer. Her om en halv times tid skal jeg mødes med Ditte, og så skal vi ud og have os en tidlig aftensmad efterfulgt af en tur i biografen, hvor at vi skal se Bridget Jones' baby. Det glæder jeg mig til! Og i morgen står den på en kort tur til Sønderjylland, mere præcist Gråsten. Vi skal nemlig til barnedåb for min fætters datter, det skal nok blive super hyggeligt. Hvordan ser jeres planer ud? Rigtig god weekend derude, kram.

onsdag den 5. oktober 2016

8 Tegn På At Du Er Veganer







Alle billeder er fra min veganske instagram @isasveggielife 

I dag skal det handle lidt om veganisme, ikke mit mest populære emne her på bloggen, men noget jeg godt kunne tænke mig at skrive en smule mere om da det er en stor del af mit liv. Derfor bliver det også bare lidt for sjovt i dag, da vi skal kigge på 8 situationer, som du måske kender til hvis du er veganer. Håber i synes om det:)

1) Du tjekker alle butikkernes tilbudsaviser, tænk nu hvis der var nogle der havde plantemælk på tilbud!

2) Du er blevet verdensmester i at læse ingredienslister når du er ude og handle, eller skal til at spise noget hjemme hos andre eller på arbejdet.

3) Og det samme gælder når det kommer til at skulle tjekke om et spisested har nogle veganske muligheder, eller om de har noget der muligvis kan laves vegansk. Dine øjne kører hen over det menukort hurtigere end lysets hastighed.

4) Du er efterhånden blevet spurgt alle de spørgsmål der kan stilles. Hvad nu hvis du bare spiser økologisk kød? Kan du godt spise (indsæt madvare her)? Er der ikke noget du savner, såsom bacon?! Ellers tak, det er grisefedt, ikke ilt til lungerne. Nogle spørgsmål er gode nok, og så er der dem der bare får dig til at vrimle med øjnene. For ikke så lang tid siden blev jeg spurgt om jeg kunne spise frugtkød. Det var en af de lidt sjovere af slagsen.

5) Du har altid snacks på dig, lige meget om så du bare er ude og ordne ærinder, men også til fødselsdage og andre arrangementer. Ikke for at være uhøflig, men bare lige hvis nu mulighederne for dig ikke er der.

6) Du kan være prop mæt og egentligt ikke have nogle planer om at spise mere, men hvis du ser et skilt der reklamere med veganske (igen indsæt madvare her: Brownies, Donuts, is), jo så bliver du jo nærmest nødt til at prøve det!

7) Du er også blevet immun overfor de blikke folk nogle gange sender dig, når du står oppe i kassen i netto og køber 15-20 bananer. Hvad? De skal fryses ned så jeg kan lave nice cream!

8) Og til sidst, du spiser hverken kød, æg, mælk, honning eller andre produkter der kommer fra eller har noget at gøre med dyr. Lige såvel som at du ikke går med læder, pels og lign. Ikke bruger makeup, rengøringsmidler osv. der enten indeholder animalske produkter eller tester på dyr. Og så støtter du selvfølgelig heller ikke cirkuser og andet "underholdning" der har med dyr at gøre. Hvis du kan sige ja til alt dette, ja så er du sgu nok veganer;)

lørdag den 1. oktober 2016

September 2016 | Monthly Recap















I september måned har jeg: Sagt goddag til efteråret i form af en Olivia boomerang, Haft en hyggelig aften ved Karlstrup kalkgrav, Været på besøg inde i Folketinget og leget politiker for en dag, Fået taget skolefoto og ikke mindst niende klasses fjolle-fotoet, Fløjet i helikopter, Været til en rigtig god koncert med Birdy.

September, hvor blev du af?! Jeg siger det her ofte men lige her mener jeg det altså for alvor. Tiden går alt for stærkt! Jeg kan slet ikke forstå at kalenderen allerede siger oktober, hvilket vil sige gyldne blade, sweatre og halstørklæder og ikke mindst efterårsferie. Det kan selvfølgelig have noget at gøre med at vi var rigtig heldige med september vejret i år, jeg fik da i hvertfald tan lines efter to timers tid på Islands brygge. Rimelig vildt synes jeg selv.

Men ikke desto mindre så er jeg bare så klar på oktober, det er en af mine yndlings måneder af flere årsager: Efterårsferie (min yndlings ferie), hyggelige stunder indenfor, regnvejrsdage, alle de flotte farver... Okay nu bliver jeg måske en anelse for poetisk og tumblr-ish. Jeg elsker efterår okay, sommer og jeg er ikke altid så gode venner, da jeg ikke har det godt med temperaturer over 22 grader haha.

September var ligesom sidste år, sjovt nok ikke min mest aktive måned på instagram, og det har jeg ikke noget svar på hvorfor. Det er jo ikke fordi der ikke skete noget som helst, men jeg har vel bare haft mere travlt med at leve i nuet tænker jeg? Det er jo heller ikke en dårlig ting. September var hygge, og jeg er sikker på at oktober også bliver super god. Den er i hvertfald startet meget godt ud med en solskins morgen gåtur med Rika, helt sikkert min yndlings weekends aktivitet! Rigtig god lørdag derude, kram.

Back to Top