Jeg vil i dag endnu engang dele 9 facts med jer, da mit sidste indlæg klarede sig rimelig godt hvad angår visninger. Og ja det er blevet til 9, præcis ligesom sidste gang og det er et tilfælde, men jeg synes også bare at 9 er et meget passende antal facts. Lad os bare komme i gang!
1) Jeg tager altid deodorant på inden jeg skal sove og inden jeg træner. Mærkeligt nok glemmer jeg ret så ofte at tage det på om morgenen inden jeg skal ud af døren. Prioritering.
2) Jeg kan ikke finde ud af at stå stille når jeg børster tænder, så man vil næsten altid se mig stå og danse, lave sidekicks, squats bare hoppe lidt rundt med en tandbørste i munden. Jeg skal vel bruge de 4 daglige minutter på et eller andet fornuftigt?
3) Jeg elsker stærk mad, og putter gerne chilisovs i lige hvad jeg har lyst til hvis jeg har mulighed for det eller ikke synes at maden er stærk nok.
4) Jeg går aldrig i bad om aftenen, det er spild af pæne krøller. Og hvis jeg gør er det fordi jeg fryser højst sandsynligvis.
5) Jeg e typen der snakker med sin hund. Om så vi er ude og gå tur, ligger og putter eller noget helt tredje, ja så har jeg nok gang i en meget dyb samtale med pelstotten.
6) Da jeg var mindre var jeg meget egoistisk. Kigger man på vores 0' klassesbillede står jeg og ser sur ud med armene krydset over hinanden. Og i første klasse var jeg slet ikke med på billedet fordi at jeg lå og skreg henne i hjørnet. Jeg gad jo ikke stå det samme sted to år i træk.
7) Jeg bliver dømt over i skolen pga. den måde jeg skriver ø på. Og jeg kan ærligt talt ikke forstå hvorfor. Hvad er der galt med at stregen ikke går helt igennem?!
8) Jeg fungerer allerbedst med god tid om morgenen. Jeg kan sagtens stå op klokken 7 og stadigvæk nå det hele, jeg foretrækker bare at stå op 6 / halv 7 så jeg har mere ro på.
9) Jeg bliver rigtig irriteret når folk bruger forkortelser såsom, dsv., ilm. og IG. Har intet problem med f.eks., ang. eller pt. Men lige de andre der går mig virkelig på nerverne af en eller anden grund. Så svært er det jo heller ikke at skrive desværre?
Det var så alle de facts, jeg håber at i blev lidt klogere og måske i kunne genkende jer selv i nogle af tingene?
Jeg har også fået trukket en vinder af min giveaway, og det blev Gitte! Jeg har sendt en mail:) Rigtig god uge til jer allesammen! Kram
Ingen kommentarer :
Send en kommentar