søndag den 31. januar 2016

Closet Cravings - Winter 2016

Closet Cravings - Winter
Det kan godt være at der kun er 1 måned tilbage af vinteren (wuhuu), men jeg synes alligevel ikke at i burde snydes for en lille hurtig omgang closet cravings. Jeg ved ikke helt hvad der går af mig men her de sidste par gange hvor at jeg har skulle lave disse indlæg, har jeg været helt tom for inspiration. Det kan skyldes at jeg går igennem en meget lang periode hvor at jeg prøver at finde ud af min egen stil, hvad jeg kan lide og hvad jeg skal have ud af klædeskabet. Men jeg har i hvertfald fået skrabet 3 outfits sammen til jer, med nogle items jeg selv synes er rigtig lækre!

Om vinteren går jeg mest op i at være tilpas og varmt klædt på frem for at ligne en model fra catwalken til de store mærkers vintermode shows. Derfor ser man mig oftest i løse bukser, t-shirt med cardigan (da min temperatur svinger alt for meget til en tyk sweater). Og så kan i næsten også være sikre på at den top/bh jeg på indenunder med garanti er uden bøjle i- comfort first!

Hvad siger i til outfitsne? Gav det lidt inspiration til en sidst-på-vinteren outfit? God søndag.

LÆS NU: Det Skal Du Lave Denne Søndag: 14 Tips

tirsdag den 26. januar 2016

Mål For Denne Uge














Hej alle, jeg kommer lige med en kort aften update, ikke nogen lang roman i dag. Jeg elsker at skrive lister, lave planer og lægge mål for hvad jeg skal bruge tiden på. Jeg har derfor besluttet mig for at lave nogle små mål for denne uge, og tænkte at jeg ville dele dem med jer!

·Løbe to ture a 3 km. Mine ben savner et godt sus, og jeg har ikke været ude på fælleden siden oktober/november. Så det her er virkelig tiltrængt!

·Have en god og ordentlig leg day. Og når jeg siger god og ordentligt så mener jeg at jeg ikke skal kunne bevæge mig den næste dag. Lidt en love/hate kind of feeling.

·Tage B12 vitamin hver morgen. Noget jeg jeg har svært ved at huske, men en nødvendig ting.

·Sove bedre. Fordi at jeg har det meget bedre med 7 1/2-8 timers søvn!

·Prøve at farvelægge lidt mere i min kalender. Jeg fik kalenderen i julegave og tænkte at det nok skulle blive rigtig hyggeligt at farvelægge hver dag, dog er det meget svære og hårdere end man skulle tro. Der er godt nok nogle avancerede mønstre og tegninger i mellem.

Det var så mine 5 mål for uge 4, jeg vil rapportere tilbage på søndag eller mandag og fortælle hvor godt/dårligt det er gået:) Rigtig god aften.

søndag den 24. januar 2016

Mine Yndlings (Ikke Danske) Blogs














Jeg læser mange blogs, både danske og udenlandske men jeg må indrømme at der er flest udenlandske blogs jeg har fået øjnene op for. Så jeg tænkte at jeg i dag ville fortælle jer lidt om nogle af mine yndlings! Det skal lige siges at alle disse blogs minder rimelig meget om hinanden, men det er blot fordi at det er den blog-genre jeg læser mest af:)








A Girl, Obsessed  Mandy laver en masse super hjælpsomme og hyggelige indlæg. På hendes blog er der at finde en masse lister med tips til både blogning, afslapning, livsstil og meget andet. Helt klart et must read hvis i spørger mig!








Bethany Georgina En ung pige der deler hendes liv, tips og historier. Ligesom Mandy (og alle de andre damer på denne liste), så laver hun også nogle rigtig gode lister.

Thirteen Thoughts (Ingen billeder, da hun ikke tillader det). Dette er en af mine nyeste opdagelser, ikke desto mindre er jeg blevet meget glad for hendes indlæg inden for den korte tid at jeg har kendt til hende! Hun giver rigtig gode tips til blogging, fotografering og hvad man ellers kan få tiden til at gå med.








From Roses Jeg vil gentage mig selv for fjerde og sidste gang i dette indlæg, og sige at Rebecca der skriver denne blogs giver gode tips og laver hyggelige lister jeg nyder at læse. Jeg er specielt vild med at læse hendes livsstils tips og for ofte meget inspiration herfra!

Det var så alt for denne gang, jeg synes at det var på tide med lidt bloganbefalinger eftersom at der ikke har været noget af det på bloggen siden oktober 2014! Ville i være interesserede i at få et indblik i hvad for nogle danske blogs jeg læser måske? For der er jo også et par stykker:)

Rigtig god søndag aften allesammen, knus.

lørdag den 23. januar 2016

Nemme Lækre Veganske Pandekager















I dag vil jeg dele en af mine yndlings ting med jer, nemlig veganske pandekager! Jeg er den største pandekage elsker og kunne seriøst leve af de her hvis jeg fik lov tror jeg haha. Ærligt talt har jeg ikke nogen specifik opskrift da jeg typisk bare øjen måler, men det plejer altid at gå okay alligevel. Derfor er denne opskrift også bare lavet ud fra min egen vurdering så hvis du synes at den er lidt våd f.eks. kan du jo blot tilsætte lidt ekstra havregryn og så videre, dejen bør være våd men stadigvæk lidt tykkere end almindelig pandekagedej;)

Opskrift til en god stak pandekager der mætter:
·2.5 dl. havregryn
·2-3 dl. plantemælk, jeg brugte ris
·1 mellemstor moden banan
·evt. lidt sukker, kanel og vanilje pulver (giver ekstra smag og sødme)
·Sirup, frugt, bær, nødder eller andet til at putte på toppen

-Start med at blende havregrynene til mel hvis du ligesom mig ikke er så vild med havregryns teksturen i pandekager.

-Tilsæt herefter banan og plantemælk og blend igen.

-Tilsæt kanel og så videre hvis ønsket.

-Steg på en middelvarm pande indtil små bobler opstår ovenpå.

- Server med ønskede toppings, jeg foretrækker sirup, blåbær og bananer. Dog kan jeg også klart anbefale "Daddel nutella", Som er dadler most op med kakaopulver. Super lækkert!














Hvad siger i så? Skal der være pandekager på menuen denne weekend, enten som en lille dessert til aften eller til søndagsbrunchen i morgen måske? Jeg kan i hvertfald kun anbefale at i prøver disse og ser om de er noget for jer! Rigtig god weekend allesammen!

fredag den 22. januar 2016

Nyt Til Trænings Garderoben















Nike element sphere half-zip - 630,-

Hej alle, håber at fredag aften går godt! Som jeg skrev i sidste weekend så havde jeg planer om at bruge mit gavekort til Marathon sport, som altså kun kunne bruges på Nike (hvilket jeg naturligvis ikke havde noget imod). Med mig hjem fik jeg denne mega lækre løbe/trænings trøje i det dejligste materiale. Den har været i brug en enkelt gang på en kold løbetur -der dog blev en anelse varmere af denne skønne sag. En af mine yndlingsting ved den må dog nok være det at den har tommelfinger huller og et lag der kan foldes ud over resten af fingrene, super smart! Den kostede 630,- hvilkede alligevel er en del, men jeg synes stadigvæk helt klart at den er det værd! Jeg havde et gavekort på hele 500,- så derfor skulle jeg selvfølgelig kun af med 130, klager ikke;)

Denne weekend skal bruges på tøsehygge med Sara og Vici og så regner jeg også med at der skal laves lidt konfirmationsforberedelser, så det skal nok blive godt! Nu vil jeg smutte ned i stuen og se klipfiskerne, det sjovt synes jeg haha! Kram

onsdag den 20. januar 2016

Inspiration Til Konfirmations Outfittet

Konfirmand outfits guide 1
Konfirmand outfits guide 2

Hej piger! Vi fyrer min konfirmations "serie" i gang men en masse bud (faktisk hele 20 items) på hvad man kunne iføre sig på den store dag. Jeg er selv ikke vild med idéen om en Lilly, Lucca eller generelt bare en decideret konfirmationskjole - i hvertfald ikke til mig selv. Har bare ikke fundet en hvor at jeg har tænkt wow Det er min kjole det der! Og så synes jeg også bare at det er helt crazy at bruge 2-3000,- på en kjole du har på én dag. Nu må i ikke misforstå mig, for jeg har da intet imod folk der gør sådan overhoved, hvis du har fundet en kjole i en butik der måske har været en anelse dyr så er det bare super! Jeg vil bare hellere bruge færre penge på en kjole, så er de penge sparet og så kan de måske bruges på noget andet til festen eller sådan. Derfor har jeg i dag fundet en masse fine sager, både kjoler, jumpsuits og buksedragter og sæt i form af top med nederdel eller shorts. Og så også lige en enkelt bodystocking da jeg synes at den var rigtig sød. De fleste af tingene koster under 1000,-, dog er der også nogle få der ligger lidt tættere på de 2000,-

Selv er jeg vild med idéen om at have buksedragt på, og har mange gange været på udkig efter en jeg kunne se mig selv i. Faktisk fandt en på asos for 2 år siden som jeg synes var rigtig flot, desværre er den ikke på hjemmesiden længere og jeg har ikke set en lignende en siden da så det er jo super ærgerligt! En anden style jeg for nyligt har fået øjnene op for er at have en smule mønster eller farve på, noget som jeg for et år siden slet ikke ville have tanker om -tvært imod! Men prøv lige at se den fine kjole med bæltet og de flotte lyserøde roser..

Jeg forstår godt at de fleste nok allerede har fundet deres outfit, sådan ser det i hvertfald ud i min klasse. Men jeg tænkte at hvis der skulle sidde nogle derude ligesom mig, så ville dette måske være en lille hjælp. Og hvis ikke det, så er der helt sikkert nogle derude der blot er på udkig efter et hvidt outfit. Selv er jeg ikke helt sikker, jeg har en kjole fra Nelly hængende i skabet som blev købt allerede tilbage i maj måned som jeg stadigvæk er helt vild med, dog kunne jeg godt tænke mig at kigge rundt lidt mere inden jeg tager beslutningen om det er den jeg skal have på d. 7 maj:) Knus

lørdag den 16. januar 2016

Vinter Stemning Og En Lille Snak Om Sne








Sne. Enten hader man det eller man elsker det, og dog for der er jo også mennesker som mig som synes at det er enormt hyggeligt og pænt at kigge på men til gengæld hader at være ude i det (specielt når det kommer til at cykle i det). Jeg synes at sne er noget af det fineste at fotografere da det gør hver en gren eller busk fotogen- og jeg ved at jeg ikke er den eneste med denne mening! 

Min eftermiddag er gået med at varme mig tæt ved radiatoren, verdens blødeste tæppe, en stor kop kaffe i min 7 år gamle diddlina kop og en varm bærbar der både spiller Adele's seneste album, finder blog inspiration til mig og spiller afsnit af Greys hvide verden i lange baner. Ud over det har jeg også fået tegnet lidt i min kalender og taget nogle billeder af det Nike køb jeg gjorde mig tidligere i dag, i får se i løbet af næste uge!

Nu vil jeg smutte tilbage til netflix, og derefter bør jeg nok få lyttet lidt til den der lydbog. Tog fejl i går så det viser sig at jeg faktisk har 5 timer igen, aarg. Hyg jer!

HVIS DU KUNNE LIDE DETTE VIL DU OGSÅ KUNNE LIDE: RAINY DAY

fredag den 15. januar 2016

IT'S ALL IN THE DETAILS + ET LILLE SPØRGSMÅL
















Pernille Corydon Zodiac Pendant  /  Susanne Friis Bjørner Initial necklace

I så jo i dette indlæg at jeg i julegave fik det fineste Pernille Corydon vedhæng, og at jeg faktisk fik to. Derfor var jeg inden nytår ude og bytte vedhænget til en længere kæde, og så byttede jeg en lille kæde jeg havde fået til et Susanne Friis Bjørner I vedhæng inkl. en lille kæde. Dermed har jeg to kæder alt efter hvordan jeg vil style dem. Jeg kunne f.eks. have I'et i en lille kæde eftersom at det vedhæng er mindre og så stjernetegnet i den lange. Dog har jeg bare haft dem samlet i den lille kæde lige siden jeg fik dem, da jeg synes at det har set bedst ud. Men det kan jo være at jeg snart skifter det lidt ud. I kan forresten se halskæden in action på min instagram lige her:)

Så blev de jo også weekend lige pludseligt, det er nu meget rart. Min skal bruges på at lytte til en lydbog jeg skal have færdig til på onsdag (har 4 timer igen), ind og bruge mit gavekort på lidt fitness godter- 500,- til Nike er jo ikke skidt, rydde lidt op, træne og så skal jeg til min fætters fødselsdag på Dalle valle søndag aften. Der er masser at se til, og jeg er sikker på at det nok skal blive rigtig godt!

Forresten vil jeg gerne høre jeres mening ang. konfirmations indlæg. Jeg skal nemlig konfirmeres d. 7 maj i år (det er i hvertfald planen) og jeg tænkte på om i kunne være interesseret i at se nogle specifikke indlæg? Altså outfits, ønsker, bord/invitations inspiration (og bare inspiration in general) og meget mere. Smid endelig en kommentar med hvad i er mest interesserede i at se, jeres mening betyder rigtig meget for mig! Kram.

LIDT TIL WEEKENDEN: Tips Til En Produktiv Weekend | 21 Idéer

søndag den 10. januar 2016

Det Sunde Liv | Lidt Sjovere, Lidt Nemmere














Når vi går ind i et nyt år er det meget normalt at træning, sundhed og vægttab er noget alle snakker om. Diverse fitnesscentre reklamere omkring deres ekstra billige januar tilbud, supermarkeder sørger for at sætte diverse superfoods på tilbud og alle deres spotvarer er enten løbetøj, kogebøger eller kettlebells. Og så er "tabe mig", "begynde at løbe" eller "spise sundere" på toppen af alles nytårsforsæt lister. Ergo er det altså meget svært at overse alt dette new year, new me halløjsa. Måske har du også sat dig dig for at leve lidt sundere dette år, men har svært ved at komme i gang? I dag vil jeg fokusere på nemme tips og tricks og hvordan du kan gøre træning sjovere.

1 - Serie Workout) Hvis du ser dig selv som lidt af en couch-potato, så er denne workout lige noget for dig. Vælg din yndlingsserie og sæt et afsnit på, nu skal du lave nogle regler. Lad os sige at du ser Friends: Hver gang scenen foregår i Monicas lejlighed - squat, Joeys lejlighed - russian twist, Ross' lejlighed - løb på stedet, Coffeehouse - armbøjninger. Du kan også sige, hver gang chandler laver en sarkastisk kommentar eller Joey flirter med en - lunges. Bare lav dine regler til din egen serie og alt efter hvor langt afsnittet er får du dig en god omgang træning på 20-60 min. Og så foran tv'et endda;)

2 - Bevæg dig når du har mulighed for det) Tag trappen, rejs dig op og gå en lille tur en gang i timen, stræk efter du har fuldendt en opgave, dans når du hører en god sang, squat mens du børster tænder... Mulighederne er uendelige, det gælder bare om at gøre det. Der var jo ingen der sagde at træning behøvede at være vanvittig hårdt.

3 - Drik mere vand) Det er ikke første gang du hører det, og det er der en grund til. Vand spiller en kæmpe rolle i din sundhed, det hjælper blandt andet med at hive alle de dårlige ting ud af kroppen, giver dig mere energi, gør huden renere, hjælper dit immunforsvar og meget mere. Jeg anbefaler at drikke et kæmpe glas vand lige som du står op, og derefter bare blive ved med at drikke i løbet af dagen. Jeg bliver lidt drillet med det henne i skolen eftersom at jeg har en 1 liters flaske med og skal på toilettet 2 gange i løbet af en lektion, men jeg er ligeglad for hvis ikke jeg drikker vand for jeg hovedpine og fungerer generelt bare skidt!

4 - Husk hvem du gør det her for) Hvis du har besluttet dig for at leve sundere, fordi du vil gøre din eks jaloux eller noget i den stil ja så kan du godt glemme alt om at nå dine mål ( i hvert fald med den tankegang). Gør det for dig selv, eller nogen der ser op til dig. Gør det fordi du har lyst, ikke fordi årstallet er skiftet eller fordi du prøver på at bevise noget overfor nogle. Husk det!

5 - Dokumenter undervejs)  Og her tænker jeg mere på før og efter billeder, og ikke hvad vægten eller målebåndet siger. Muskler vejer mere end fedt derfor kan du ikke regne med hvad vægten siger. Og målebåndet kan nogle gange tale sandt, f.eks. rundt og livet og hofterne. Men som regel ikke omkring lårene, i hvertfald ikke i det lange løb. For alt efter hvordan du træner kan dine lår jo vokse meget eller lidt, hvis din plan er at løfte vægte og lign skal du nok regne med at muskelmassen vokser lidt i lårene, og det er jo helt i orden! Og husk du ikke skal bruge det her i mod dig selv, men som en motivation til at se hvor langt du er noget.

Var der nogle af de her tips der sagde jer noget? Husk nu at ikke stræbe alt for hårdt, gør ting i dit eget tempo og undervejs vil det blive nemmere fordi at du bliver stærkere- og så kan du sætte tempoet op. Gør hvad der gør dig glad, drop slankekuren (de nytter alligevel ingenting), fokuser på at spise mere __ i stedet for mindre __ (du fylder selv det blanke ind med sundt og usundt), og så nyd det nye år så godt som du kan. Nu vil jeg hoppe under dynen, har fået en smule hovedpine af at bruge stearinlys som skrivebordslamper. Pas på jer selv, kram:)

lørdag den 9. januar 2016

Interior Wants | Marble, Rosegold & Pink

Interior Wants

En af de største grunde til at januar kan være en anelse trist for mig, er hvor kedeligt mit værelse ser ud efter alt julepyntet er blevet pillet ned. Jeg har derfor været rundt på nettet og fundet en masse skønne sager i mine yndlings nuancer, som jeg ville elske at have på værelset. Desværre bliver der ikke købt noget lige foreløbigt, da jeg prøver på at spare. Så jeg må arbejde med hvad jeg har lige nu, lave nogle DIY's og blive ved med at drømme om det smukke (og alt for dyre) marmor ur fra MENU. Det skal helt sikkert på konfirmations ønskelisten- man kan jo altid drømme!

Rosegold, marmor og den sarte lyserøde er blevet staples for mig når det kommer til indretning. Det hele startede med min lyserøde stol fra idémøbler af, så kom der en lyserød plakat, så kom der rosegold lyskæder og lysestager og derfra begyndte marmor sådan set også bare at blomstre på værelset. Jeg synes personligt at de 3 klæder hinanden kanon godt og skaber en meget minimalistik og hyggelig fornæmmelse! 

Har i nogle specifikke farver i personligt selv går efter når det kommer til indretning, eller siger det jer ikke så meget? Måske denne collage hjælper lidt på hvad det næste køb mon skal være? Rigtig god lørdag til alle! Knus

fredag den 8. januar 2016

Tips Til En Produktiv Weekend | 21 Idéer














Så blev det fredag og weekenden er endelig ankommet, hvordan var jeres første uge tilbage fra ferien? Min var ok, men det er nu alligevel meget rart med 2 fridage. Det er det selvfølgelig altid haha. Måske har du ikke lyst til bare at dovne den af denne weekend? Jeg har i hvert fald lyst til at være produktiv, så hvis du også har det sådan så er i dag din heldige dag! Jeg giver jer nemlig 21 idér til en produktiv weekend!
Lad os komme i gang.

1) Svar på mails, slet de unødvendige og frameld dig nyhedsbreve der ikke er nyttige/ikke interessere dig.

2) Opdater dine playlister. Her i går kiggede jeg på min "Faves" spotify playliste, og det gik op for mig at den var fyldt med sange og kunstnere jeg ikke bryder mig om længere. Så slet det du ikke kan lide, og gå på jagt efter noget nyt.

3) Sorter og ryd op i dit klædeskab. Ligesom med musik har du nok også en masse tøj du ikke bruger længere, så skil dig af med det.

4) Ryd op. Simple as that.

5) Og herefter kan du jo ligeså godt lige svinge støvsugeren;)

6) Og Skifte sengetøj..

7) Planlæg blogindlæg til den kommende uge.

8) Og hvis ikke du allerede har en blog, opret en. Blogger skibet sejler hurtigt og der er efterhånden så mange passagerer om bord at det er svært at blive lagt mærke til.

9) Lav en madplan til den kommende uge, og handl derefter ind.

10) Og nu når vi alligevel snakker om den kommende uge, skriv planer og opgaver ind i kalenderen.

11) Apropos kalender, hvad med at printe en gratis en til væggen/skrivebordet ud? Jeg har denne fine en i år.
















12) Lav lektier eller arbejdsrelaterede opgaver.

13) Kan du huske det der tøj du sorterede fra tidligere? Vi kan jo ikke bare smide det væk, sælg det i stedet for på nettet. Der er masser af muligheder: QXL, DBA, Tictail, Tradono eller Lokale facebook grupper. Du kan også se om der nogle kommende loppemarkeder i nærheden (selvom den sæson nok ikke starter før april/maj). Evt. kan du donere det:)

14) Ryd ud i din makeup. Der er nok også nogle ting du ikke bruger der bare ligger og samler støv, eller måske ting som egentligt er gået en anelse over udløbsdatoen.

15) Og når du er færdig med makeuppen kan du dykke videre i neglelak, hudpleje og hårprodukter.

16) Let rumpetten og få lidt luft eller motion. Det behøver ikke er være noget crazy 2 timers crossfit, spinning, taekwondo klasse. Bare noget der tager pusten fra dig, din krop vil takke dig.

17) Ryd op i alt skramlen der ligger på computeren. Gamle filer, videoer, dokumenter, billeder og andet der bare fylder unødvendigt plads op? Nej tak, farvel!

18) Orden lidt vasketøj, vi vil jo gerne have at yndlingsblusen er ren til på mandag ikke sandt?

19) Ryd ud i pung/taske. Jeg tør vædde mig at hvis du finder din taske frem lige nu kan du finde minimum én bon fra netto af, en indpakning fra din yndlings snack og et par småmønter nede i bunden. Guilty over here.

20) Lav en eller anden smart DIY

21) Deltag i en masse giveaways, lige her.

Og det fuldender hermed min liste over 21 ting du kan lave denne weekend hvis du heller ikke er i humør til at lave ingenting. Ellers kan du jo altid bruge lørdagen på at rydde ud i mails, skifte sengetøj og planlægge blogindlæg og så bruge søndagen på at ligge vandret og holde Greys marathon. Det er i hvertfald min plan!

Hvad skal i bruge jeres weekend på? Noget fra listen måske? Kram.

LÆS NU: Det skal du lave denne søndag:14 tips

tirsdag den 5. januar 2016

Mine Nytårsforsætter For 2016















Sidste år skrev jeg lidt om hvordan jeg havde det med nytårsforsæt, min mening er stadigvæk den samme. Jeg synes at det er dumt at vente indtil en bestemt dato at gøre noget, men alligevel er det meget hyggeligt at sætte mål og lave planer. I kan læse den lidt mere detaljerede version her.

Her er (nogle af) mine nytårsforsæt for 2016!

Sundhed:
Fortsætte som veganer og spise flere whole-foods
Løbe oftere
Prøve yoga
Starte til crossfit igen

Blog:
Opnå i hvert fald 350 indlæg
Begynde at lave små videoer igen
Lave flere outfits, fitness, opskrifter og fotograferings indlæg

Personlig:
Besøge min familie oftere
Få et arbejde
Blive bedre til at snakke i telefon
Svare på mails og sms’er med det samme
Være sammen med veninder endnu mere
Blive mere minimalistisk og holde bedre orden i alting
Unfollow’e instagrams, blogs, youtubers og tumblrs jeg aldrig checker. Og unfriende mennesker jeg nærmest ikke kender på facebook.

Sjove:
Blive bedre til at moisturize (bruge bodylotion og butters)
Rede min seng minimum 5 dage om ugen
Blive bedre til at forberede ting aftenen før
Sælge mit gamle tøj på nettet/loppemarkeder

Skole:
Få et 10 tal i fysik, et 7 i matematik og et 12 i dansk (selvom jeg egentligt ikke går op karakterer)
Lave mine lektier (bruge min lektiebog)
Tage godt imod vores nye dansklærer


Hvad synes i om nytårsforsæt, er de overrated eller helt i orden? Og har i selv sat jer nogle dette år? Nu vil jeg spise en lidt tidlig frokost, og så vil jeg hoppe på bus 33 mod Rådhuspladsen, jeg skal nemlig ind og demonstrere! Det skal nok blive interessant haha. Kram

lørdag den 2. januar 2016

December 2015 | Monthly Recap




















I december måned har jeg: Været en tur i skoven, planlagt indlæg ved mit nye dejlige skrivebord, været iført min nye tee fra asos, beundret min nye seng, spist pandekager, puttet med fnuggi (som er meget glad for den nye seng), været et smut i h&m, været i tivoli sent ude på aftenen, juleshoppet i Sverige, været i en af mine ynglings butikker- Lush, spist en salat der var bedre end forventet, holdt juleaften med familien omkring mig, trænet med mine nye vægte, endelig fået set hunger games, gjort mig nytårsklar.

Så blev det et nyt år, kom i allesammen godt og sikkert ind i det? Jeg havde en rimelig afslappet nytårsaften uden noget crazy, lige bortset fra de store mængder krudt vi fik fyret af selvfølgelig;) Jeg er så klar på det her år og jeg har et par ting at se frem til, her i blandt en masse nytårsforsæt som jeg regner med at dele med jer i morgen. Af planer er der kun få men det er så også store ting, konfirmation og alt hvad der hører til der, Adele og Coldplay koncert, Sommerferie på Bornholm og starten på mit tiende og sidste skoleår i folkeskolen. Starter forresten niende klasse på min fødselsdag, mega fedt haha. Ud over disse ting ser jeg frem til at gøre fremskridt på værelset, se bloggen vokse sig større, komme ordentligt og godt i gang med træningen igen, se mine veninder oftere og bare nyde livet. Så cliche som det lyder, så passer det altså.

Alle december billederne er i øvrigt fra min instagram af, den kan i finde lige her hvis i skulle have lyst til at følge med. I kan også se alle mine andre monthly recaps lige her.

Nu må i have en fortsat god lørdag, forsat god weekend. Jeg skal ud og bruge noget energi kan jeg godt mærke, så jeg løber enten en lille tur eller laver lidt cirkel full body træning. Ses!

LÆS NU: FILMANBEFALINGER #2 (TIL DEM SOM STADIGVÆK LIGGER TILBAGE MED EN SMULE TØMMERMÆND)
Back to Top