lørdag den 31. december 2016

2016: Det Gode & Alt Det Der Lykkedes




















Imens vi tæller timerne ned til at høre Dronningen give sin årlige tale, grine over James' klodsethed og skåle i billig, dårlig champagne når rådhusklokkerne slår midnat, er der rigtig mange (inklusiv mig) der får sat tankerne i gang om det år der nu er gået. Hvordan gik det med de forsæt man havde, hvilke gode og hvilke dårlige oplevelser bød året på? Har jeg udviklet mig som person, psykisk eller fysisk?

Alle de spørgsmål har jeg spurgt mig selv, og vil derfor i dag svare på nogle af dem. Det vil sige ikke noget med dårlige oplevelser, fordi selvom det her år bestemt ikke har været noget at råbe hurra for, så vil jeg meget hellere fokusere på alt det gode. Så i stedet for at kigge på mine mål for 2016, og bare fokusere på alt det der ikke blev gjort, så lad os fokusere på alt det der blev gjort. Jeg har tilføjet nogle ting på denne liste, da det nemlig ikke var alle mine forsæt jeg fortalte jer om. Men nu ser jeg ingen grund til at gemme (nogle af) dem. Lad os tage et kig på det.

Fortsætte som veganer og spise flere whole-foods: Jeg er stadigvæk veganer, og mængden af grøntsager jeg indtager er helt sikkert langt større end sidste år. Erstatningsprodukter er af og til en del af kosten (f.eks hvis jeg spiser lækker brunch på KAF), men størstedelen af tiden holder jeg mig til de ikke så forarbejdede ting. Jeg har faktisk flere gange tænkt på at lave nogle indlæg med en dag i mad, hvis der kunne være interesse for det?














Prøve yoga: Selvom dette ikke var en af de ting jeg gjorde mest af, vælger jeg stadigvæk at skrive den på. For jeg prøvede det, og jeg kunne lide det. Jeg skal bare blive bedre til at finde tid til at gøre mere af det.

Få en stærk og trænet krop once and for all: Denne er svær at vurdere, fordi når det kommer til sundhed og træning hvornår har man så nået målet? Min krop er ikke helt som jeg "vil have den" endnu, men den er langt mere trænet end den var for et år siden, og jeg er stolt af hvor langt jeg er kommet.

Launche Isalarsen.dk: Bummelum der var endnu en hemmelig en, men ja det skader vel ikke at dele. Jeg har i meget lang tid nu gået og ønsket om eget domæne, og adressen er sådan set min. Jeg mangler bare at ordne layout som jeg gerne vil have det, og flytte alt der over. i 2017 vil jeg prioritere dette meget højere end før.

Kigger vi på de personlige indlæg har jeg næsten svært ved at finde noget, der rent faktisk er lykkedes mig. Jeg har fået afskaffet de youtubere jeg ikke ser fra min abonnement liste, jeg besøger min familie, bare ikke lige så ofte som jeg burde. Jeg svarer på mails relativt hurtigt, det samme kan man ikke sige omkring sms. Jeg har været sammen med veninder, men igen, slet ikke lige så meget som jeg gerne ville. 2016 var bare ikke det år mine personlige mål blev ordnet. Øv øv.















Sælge mit gamle tøj på nettet/loppemarkeder: Jeg har sat rigtig meget til salg, og har også fået solgt en del, men jeg har stadigvæk en masse ting tilbage. I kan evt. tjekke min tradono (Isa Juel Larsen).

Få et 10 tal i fysik, et 7 i matematik og et 12 i dansk: Den med fysik kan jeg tjekke af, mere end en gang endda. De andre to? haha

Tage godt imod vores nye dansklærer: I år har vi skiftet dansklærer hele to gange. Første gang i februar og anden gang i juni (vi skiftede desuden også lærer i december sidste år). Og hvis i synes at bare det lød som meget, så vil i slet ikke høre hvor mange mit hold har haft i Fransk, for der er vi oppe på 8-10 stykker siden 7. klasse haha. Men jo, jeg har taget godt imod begge dansklærere:)














Snip, snap, snude, 2016 vi er ude! Jeg vil nu hoppe i mit træningstøj og køre op til årets sidste træning. Jeg regner med at det bliver bentræning med fokus på glutes (bag partiet), men det kommer helt an på hvor mange der befinder sig i centeret og hvad der er ledigt. Jeg vil i hvertfald ønske jer alle sammen et rigtig dejligt nytår, hvad end i skal have frysepizza hjemme i sofaen, være sammen med et par venner eller om i skal til fest i byen. Pas på jer selv og hav det sjovt, kram herfra.

torsdag den 29. december 2016

Årets 12 Bedste Indlæg (I Følge Mig)














Vi fortsætter i dag med nytårs indlæg, og denne gang skal vi kigge tilbage på mine favorit indlæg dette år. Det er ikke nødvendigvis dem der har fået flest visninger eller kommentare, men mere dem jeg er mest stolt af og stadigvæk kan finde på at læse selv. Jeg har fundet 12 styks til jer, og jeg håber på at i vil tage med mig på denne tur down memory lane (hvordan man siger det på dansk ved jeg ikke haha). Jeg kunne sikkert sagtens finde 12 ekstra indlæg at vise jer, men ligesom jeg sagde i sidste indlæg, så virker det her som et fint sted at starte;)

























tirsdag den 27. december 2016

Køb Jeg Skal Gøre Mig I 2017

2017 Køb


2017 er lige rundt om hjørnet og jeg har en masse indlæg planlagt til jer, både omhandlende året der gik og selvfølgelig også om det nye kommende år. Jeg vil starte ud i dag med at vise jer nogle af de køb, jeg har tænkt mig at gøre her i det nye år. Jeg kunne sagtens nævne flere end 6 ting, men jeg synes at dette var et meget fint sted at starte. Lad os blot komme i gang!

1// Et nyt sleeve til min bærbar er noget jeg længe har tænkt på at købe, da det jeg har nu er lige så gammelt som selve min bærbar. 6 år. Jeps vi kører retrostilen med Macbook og Paul Frank sleeve her. Jeg har fundet et mega lækkert et med marmor print på, flot, minimalistisk og det vokser jeg nok ikke fra lige foreløbigt, i modsætning til det røde jeg ejer nu med en kæmpe abe på (se billede her)

2// Tilbage i oktober måned postede jeg dette indlæg, hvor jeg viste jer en hulens masse skrivebordslamper og ved i hvad? jeg har stadigvæk ikke fået anskaffet mig sådan en. Lige nu er min skrivebords-belysnings-situation en masse lyskæder og et par stearinlys, meget hyggeligt men slet ikke praktisk. Jeg er stadigvæk ikke sikker på hvilken en jeg køber, men det ligger i hvertfald på toppen af listen.

3// Denne virker måske spøjs, for de fleste af mine veninder og generelt bare piger på min alder er sneakers noget der bliver købt tit og ofte, men sådan er jeg ikke. Jeg er super dårlig til at købe sko (aner ikke hvorfor), men jeg er altså efterhånden ved at være rimelig træt at mine gamle slidte sneakers fra Primark. Derfor skal min skosamling have en lille makeover her i det nye år.

4// Jeg elsker planter og alt hvad der er grønt og gror, men har slet ikke nok af det. Jeg har fundet fire slags jeg ikke ville have noget imod at have stående på mit værelse, måske pladsen bliver lidt trang, men så er det jo godt at jeg får mig et ekstra værelse til august;)

5// Hættetrøjer bliver også et must når efterskolelivet starter næste år, eller det er i hvertfald min opfattelse når jeg kigger på andre efterskoleelever. Jeg er specielt vild med dem i lyserøde og beige nuancer, og er sikker på at de nok skal blive brugt godt på Nørre Åby.

6// Og til sidst men ikke mindst, et sport/pulsur eller aktivitetstracker. Nogle kan ikke leve uden dem, andre synes at det er noget værre pjat. Jeg kunne rigtig godt tænke mig et for a få mere præcise informationer omkring min træning, og for at blive mindet om at jeg skal huske at være aktiv når jeg ellers kan finde på at sidde stille en hel dag. Om det bliver et Fitbit jeg anskaffer mig ved man jo aldrig, jeg er i hvertfald vild med deres design og har hørt gode ting omkring dem.

Der har vi så listen med nogle af de ting jeg skal have anskaffet mig i 2017, hvad er nogle af de ting i skal ud og købe? Fortsat god eftermiddag til alle, kram.

søndag den 25. december 2016

Juleaften 2016




























På denne (for mit vedkommende) meget stille og rolige første juledag, bringer jeg jer en lille billede spam af billeder, fra gårsdagens juletræ og bord. Jeg havde en stille og rolig juleaften, ikke noget vildt med en masse gæster, blot farmor og farfar. Det betød dog ikke at jeg gik ned på bordpynten, nej tværtimod. Jeg fik sammensat et fint display af gran (sprøjtet med dåse-sne), lærkegrene med kogler, guldpynt og små personlige jødekager.

Den veganske mad jeg indtog var også bare drønlækker, se bare her (selvom det meget muligvis ikke er det smukkeste haha). Jeg fik selvfølgelig også risalamande til dessert, blot med rismælk og sojafløde i stedet for ko versionen;) Gaver var der også mange af, til trods for at vi kun var 6 personer. Så alt i alt var det en meget vellykket dag/aften.

I dag tager vi/jeg den helt med ro, den står på afslapning med film, radio, sofa-tid og alt der hører med dertil. I morgen skal vi til den årlige julefrokost hos Farmor, som så bliver holdt hjemme hos tante og onkel i år. Det ser jeg som altid frem til:)

Jeg håber at i allesammen havde en vidunderlig juleaften, og så må i have jer nogle rigtig rare juledage. Knus herfra.

lørdag den 24. december 2016

Glædelig Jul(e) Giveaway!















Hej alle og rigtig glædelig jul! Så blev det allerede d. 24, en dag som både store og små har set frem til i lang tid. Jeg ved ikke helt hvordan jeg har det med at det allerede er juleaften, på den ene side er det helt i orden med mig for det betyder at jeg kan lægge alt jule-stressen på på hylden (læs: i skraldespanden), og jo jeg ser da frem til en dag/aften med en masse hygge. Alligevel er det også lidt mærkeligt hvor hurtigt det hele er gået, jeg føler dårligt nok at jeg nåede at komme i julestemning.

Men nu er dagen her, jeg sidder ved siden af et pyntet træ der snart ligger et par gaver under, far lave risalamande ude i køkkenet og når jeg er færdig med dette indlæg går jeg derud og joiner ham. Mit største problem i dag bliver nok bare at gå rundt om træet, jeg trænede ben i torsdags og det fungerer langt fra optimalt i dag haha.

I søndags lovede jeg at der her den 24. ville dukke en lille konkurrence op til jer, og jeg holder mit løfte. Jeg giver nemlig en smartbox væk, helt perfekt til alle der har brug for en slapper efter den stressende juletid. Smartboxen hedder Super woman, men kan også sagtens bruges af mænd! Der er 120 oplevelser at vælge imellem fordelt ud over stort set hele landet. En heldig person kan få en skønhedsbehandling i Odense, tage en veninde under armen og spise sushi i Århus, eller noget helt tredje for der er mange ting at vælge imellem. Se bare her!

For at deltage i denne lækre giveaway skal du:
Enten
·Like min facebook side og opslaget til dette indlæg (det er fastgjort i toppen)
eller
·Følge bloggen på bloglovin og give dette indlæg et lille hjerte derinde
·Skrive navn og mail i kommentaren, samt en lille julehilsen.

Og så er du med i lodtrækningen om denne ekstra julegave, jeg finder vinderen i det nye år, mere præcist d. 1 januar 2017. Rigtig glædelig jul allesammen, kram.

søndag den 18. december 2016

4. advent Og En Vinder





















Så  blev det da sørme også 4. advent, hold da op. De her uger er bare fløjet afsted, og det at der kun er 6 dage til juleaften virker en anelse surrealistisk. Der bliver lige så stille tikket punkter af fra min bucket liste, og jeg er ved at have styr på en del af de ting der stressede mig helt ud for bare en uge siden. Jeg mangler stadigvæk en del gaver, men nu har jeg i det mindste nogenlunde styr på hvad jeg skal købe.

Nu glæder jeg mig bare til juleferie, og tænker at den kommende uge kommer til at føles meget lang. Ser bare frem til torsdag hvor jeg kan gå fra skolen kl. 13, for så ikke at komme tilbage dertil før 2017. Mit sidste (halve) år i folkeskolen, det er helt skørt at tænke på haha.

Jeg skriver ikke kun dette indlæg for at snakke om trang til juleferie, for det er jo som sagt advent hvilket betyder giveaway, eller hvad? For nej der kommer ingen giveaway i dag, i stedet kan i se frem til en på lørdag d. 24. Jeg har nemlig ikke været hurtig nok, og har derfor ikke fået gjort en giveaway klar til jer i dag. Beklager meget, men en juleaftens-giveaway er trods alt heller ikke så slem vel?

Selvom der ikke kommer nogen konkurrence i dag, betyder det jo ikke, at vi ikke skal trække en vinder af sidste uges giveaway. Så jeg kan med glæde meddele at den heldige person der skal have sendt en plakat hjem til dem er: Anne-Marie Andersen! Stort tillykke, jeg får lige sendt en mail til dig.

Og til alle jer andre som ikke var så heldige at vinde (gid man kunne give gaver til alle), i kan se frem til en ny konkurrence d. 24. Rigtig glædelig 4. søndag i advent. Kram herfra.

fredag den 16. december 2016

Verdens Bedste Dadelkugler




Måske overdriver titlen, måske gør den ikke. Det er vel egentligt op til en selv at vurdere, men det her er mit indlæg- og jeg siger de er verdens bedste haha! Jeg har linket opskriften her ovenfor, men for at være helt ærlig er det her en af de ting, ligesom som mange andre ting, jeg laver lidt på slum. Først lidt af det ene og så lidt af det andet, det gælder jo bare om at få den rigtige smag og den rigtige konsistens frem;) 

Det eneste jeg har gjort decideret anderledes i år, er at jeg ikke har noget kokosolie i, bare lidt ekstra margarine som dog sagtens kan undlades. De er rimelig nemme og idiotsikre, det eneste man skal huske på er, det gør ikke noget hvis de er lidt klæbrige når man ruller dem, de bliver fastere når de kommer på køl (så smager de jo også bedst).


Imens jeg stadigvæk er her, kan jeg vel godt lige nævne kort at denne uge tydeligvis ikke har været den bedste, hverken hvad gælder bloggen eller mit personlige liv. Den der stress jeg havde nævnt jeg ikke gad have noget at gøre med, har på en eller måde fået sneget sig helt op på mig. Mine tanker flyver rundt, jeg er ukoncentreret i skolen og kan slet ikke holde fokus på den samme ting i mere end 10 min. De er hamrende irriterende, men jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre ved det. "Bare slap lidt af" vil den kloge jo nok sige, og det lyder da også meget nemt (spoiler alert: det er det ikke).

Denne weekend er super tæt pakket, men overraskende nok stresser det mig ikke. Jeg ser faktisk frem til det, da jeg tror det vil blive godt for mig at få tankerne væk fra alt det der kører på mig. Hvis det overhoved gav mening;) Jeg glæder mig ihvertfald til en weekend fyldt med venindehygge, juleshopping, træning og andre ærinder. Rigtig god weekend til jer, og lov mig så at i prøver denne opskrift! Kram

søndag den 11. december 2016

Juletræet Med Sin Pynt...





Sølvkugle // Søstrene Grene


Kobber ophæng // Bilka


Guld træ // Søstrene Grene



































I håb om at komme i lidt mere julestemning, har jeg fået mig et grimt juletræ ind på værelset, som jeg har fået pyntet meget enkelt og minimalistisk. Det hjælper en anelse, men jeg er der alligevel ikke helt endnu. Super ærgerligt, men det er heller ikke noget nyt for mig. Jeg har med vilje valgt et træ der måske ikke er det kønneste, men jeg er bare vild med det lidt nøgne udsende haha. Pynten er jeg heller ikke gået overboard med, og flere af tingene er faktisk også hjemmelavede. Super billigt, simpelt og skandinavisk.

Hvad synes i om mit træ? Er i vilde med det, eller er i egentligt mest til de store, fulde træer? Bare rolig jeg bliver ikke såret, jeg ved godt mit træ ikke er det kønneste haha. Knus.

Vind En Valgfri ViSSEVASSE Plakat | 3. advent


Giveaway sponsoreret af ViSSEVASSE

Kalenderen siger 11 december, og hermed også 3. advent, hvordan går tiden så hurtigt?! Jeg har stadigvæk så mange ting jeg skal nå inden juleaften, som jo kun er 13 dage væk. Men jeg har sagt så mange gange at jeg vil have en stressfri jul, så jeg tager den med ro, laver nogle lister og prioritere min tid lidt bedre de næste 2 uger.

Nok om hvordan jeg går og bruger min tid, og lidt mere om dagens giveaway. Jeg er nemlig teamet op med de søde mennesker bag ViSSEVASSE, som gerne vil udlodde en valgfri plakat i str. 50x70 cm. Hvad siger i så? Præmien har en værdi af knap 400,- Og i kan altså vælge imellem alle de plakater i finder lige her.

Vi skal også lige finde en vinder af sidste uges giveaway, jeg trak og vinderen blev: Tina Hauris! Jeg får lige sendt en mail til Personal-planner, som så sender dig gavekoden:)

Her kommer reglerne for 3. advents giveaway: 

·Følge bloggen enten på Bloglovin eller Facebook. Hvis du følger på Bloglovin skal du give indlægget et hjerte derinde, og på Facebook skal du like indlægget. Det er ikke så besværligt som det lyder, og jeg tjekker efter;)
·Skrive for og efternavn samt mail i kommentaren
·Linke til den plakat du godt kunne tænke dig og måske også nævne, hvorfor det lige er den du skal have hjem og hænge.

Jeg finder en vinder næste søndag, d. 18 december ved 12 tiden. Held og lykke til jer alle, og rigtig glædelig 3. advent. Kram herfra.

tirsdag den 6. december 2016

7 Julede playlister & Album














Her for tiden har jeg det faktisk lidt svært når det kommer til det at være i julestemning. Omgivelserne er bare ikke de rette, jeg har ikke købt en eneste eller pakket nogle gaver ind endnu og så lyttede jeg til så meget julemusik i oktober-november at det er lidt som om jeg bare har misbrugt det. Sidstnævnte skal dog ikke stoppe mig i at dele noget af min yndlings julemusik med jer i dag, hvis nu der skulle sidde nogle derude der ligesom mig har lidt svært med at komme i julehumør. I kan evt. læse det indlæg jeg skrev sidste år, Sådan kommer jeg i julestemning: 15 tips (det kunne være jeg selv skulle kigge det igennem for at blive lidt inspireret). Lad os lytte til lidt musik!



Christmas time: Lidt af det hele
Vi starter ud med min egen playliste, som ja har lidt af hvert. Her finder i alt fra Mariah Carey til Glee koret, eller fra Michael Bublé til Celiné Dion. Alle mine favoritter ligger der, og listen varer i skrivende stund 4 timer og 35 min.



Crooner Christmas: Slap af ved pejsen eller gå en tur i skoven
Denne har jeg været meget glad for på det seneste, I søndags blev den brugt da jeg var på grankogle jagt alene i skoven, det gav bare den hyggeligste stemning. Der er ikke nogle helt vilde og poppede sange på den liste, bare en masse chill-out sange fra kunstnere såsom Tony Bennett, Josh Groban, Frank Sinatra og Bing Crosby.



Julekalender sange: Alle dem du kender, hvis du er en passioneret og rutineret julekalender seer
Denne behøver vist ikke den store forklaring, Jesus & Josefine, Nissebanden, Pyrus og alle de andre. Duer både til børn og voksne.



Indie Christmas: Hvis du ligesom mig er glad for indie musik er denne playliste perfekt
Igen er der ingen popsange at finde her, bare en masse chill sange med et fedt beat. Anderledes, men et lyt værd.



Moderne Jul: Til dig der gerne ikke er vild med de gamle og klassiske, men hellere vil have noget nyt
Hvis du hellere vil lytte til gulddreng og Ariana Grande, frem for Wham og Chris Rea er denne playliste lige noget for dig. Her er det tætteste du kommer på de gamle klassikere, coverversioner (og selv de har fået en makeover).



Julesange du kender: Hvis du faktisk gerne vil have de gamle klassikere, men måske også nogle af de nyere
Her er der lidt af hvert, du finder nemlig både navne som Michael Bublé og Justin Bieber på denne liste. Giv den et lyt!



Pentatonix, That's Christmas To Me: Ingen jul uden Pentatonix!
Kigger man på min egen playliste (kig blot på billedet i toppen af dette indlæg), kan man godt se at jeg er kæmpe fan af denne gruppe. Jeg har linket til deres julealbum fra sidste år, men de har altså også et fra 2014 og et nyt i år ude som begge er et lyt værd. Virkelig en varm anbefaling herfra, hvis nu der skulle sidde nogle derude der ikke kender til dem.

LÆS OGSÅ: MY CHRISTMAS PLAYLIST

søndag den 4. december 2016

Vind Gavekort Til Personal-Planner.com | 2. advent


















Konkurrencen er sponsoreret 

Så blev det sørme 2. advent, gik den sidste uge lige hurtigt eller hvad? Måske føles det sådan fordi halvdelen af dagene blev brugt i november måned, hvor man egentligt bare gik og ventede på december? Sådan har jeg det i hvertfald. Men en ny advent er også lig med en ny giveaway + vi skal også finde vinderen af sidste uges giveaway.

Inden vi finder vinderen bliver jeg lige nødt til at understrege, det er altså et krav at man følger med enten på Bloglovin eller Facebook (eller begge steder hvis man føler for det), og desuden skal man like indlægget der hvor man følger. Dette er noget jeg kan se rigtig mange ikke har gjort, og de her giveaways er altså for bloggens læsere. Så hvis du bliver den heldige vinder, men jeg går ind og tjekker og du så hverken følger på Bloglovin eller Facebook, ja så trækker jeg altså en ny vinder. Det samme gælder hvis din mail adresse ikke er skrevet i kommentaren. Ikke for at være en sur banan, men sådan er det altså;)

Vinderen (som også opfylder alle kravene) blev: Caroline Stadsbjerg. Stort tillykke, du får en mail lige med det samme:)

Og nu da det er ordnet, synes jeg at vi skal tage et kig på denne uges giveaway! Der er nemlig tale om et gavekort på 260,- til Personal-planner.com, og hvis i hopper ind på linket kan i selv selv de mange muligheder gavekortet giver. Jeg har også været så heldig at modtage en gavekode, og har planer om at designe min egen kalender i løbet af den kommende uge.

Inde på hjemmesiden designer du din egen kalender, hvor du både kan vælge farvetema, billeder, størrelse, layout og meget mere. Virkelig en drøm for folk der elsker at planlægge og organisere. Her kommer reglerne:

·Følg Personal planner på deres sociale medier. I behøver ikke følge alle steder, men jeg vil klart anbefale at i tjekker dem ud for inspiration.


·Følge bloggen enten på Bloglovin eller Facebook. Hvis du følger på Bloglovin skal du give indlægget et hjerte derinde, og på Facebook skal du like indlægget.
·Skrive for og efternavn samt mail i kommentaren
· Fortælle mig hvad du ville bruge kalendere til mest: Skole, arbejde, træning eller noget helt fjerde?

Held og lykke, jeg finder en vinder samme tid næste advent, altså ved 12 tiden. Og glædelig 2. advent til jer alle. Kram.

lørdag den 3. december 2016

Dette Års Juleønsker














Jeg er nu efterhånden blevet spurgt et par gange fra diverse venner og familiemedlemmer (hej farmor jeg ved du læser med, og bare rolig jeg sender en sms med pris-og-hvor-tingene-kan-købes-liste), om hvad jeg ønsker mig til jul. Så derfor tænkte jeg at det vel ikke kunne skade at dele mine ønsker med jer i dag. Jeg har det altid lidt svært med at dele ønskelister, da jeg faktisk ikke er en person der er helt vild med at få ting.

Jeg har også sagt til min mor at jeg kun ønsker mig en ting fra hende og far i år, en Rains regnjakke som ikke engang er at finde på collagerne. Jeg har desuden også forbudt adventsgaver, da det simpelthen er for meget. Jeg har derfor prøvet at finde nogle ønsker, som jeg ved ville være nyttige og noget som jeg mangler. Nedenfor er et overblik over kategorierne, hvor jeg forklarer lidt mere om hvad det er jeg ønsker mig.


Fitness wishes


Fitness: Fortjente åbenbart sin helt egen collage, det siger måske lidt om mig. meget af tøjet har den lækre lilla farve som jeg er blevet meget glad for på det seneste, og jeg føler ikke at min trænings garderobe ville tage skade af en smule farve. Sports bh'er med polstring er 100% et top ønske i år, uden af at sige for meget: Min Fitness World er meget glad for air condition haha. 

De sorte tights fra Kari traa virker til at være af mega lækker kvalitet, og de grå fra Hummel er vist nogle som alle fitnesspiger ejer efterhånden, men jeg har hørt og set godt om dem og tror bestemt at de ville klare sig godt på mine ben;) 

Bcaa'en og protein pulveret er nogle ting jeg har ville prøve i et stykke tid, tilbage da jeg blot var vegetar var jeg meget glad for Whey pulver og tænker at det derfor kunne være sjovt at prøve denne fra Bodylab. Selvom jeg helt sikkert er gladere for tanken om at være en whole-foods veganer, er det her stadigvæk noget jeg godt kunne tænke mig at prøve kræfter med.



Bøger, undertøj og skønheds ønsker







Skønhed: Alle tingene her er selvfølgelig både veganske og ikke testet på dyr, det siger vel næsten sig selv. Jeg købte en Hurraw læbepomade tilbage i sommer, og det er en af de bedste jeg længe har prøvet. Derfor tænkte jeg at disse to skulle på listen, en med chai og en med kaffe- det lyder jo næsten for klamt til at være sandt haha. Mascaraen har jeg længe kigget på, og ejer faktisk ikke en vegansk mascara da jeg stadigvæk bruger mine gamle (så uhygiejnisk jeg ved det). Parfumerne er nogle jeg spottede sidste weekend, da jeg havde lidt tid at bruge inde i Amagercenteret. Jeg kan ikke huske præcis hvilke dufte jeg kunne lide, men der var tre jeg i hvertfald ikke brød mig om: den med rose, den med vanilje og den med kokos.

Bøger: Når man kigger på min læsnings karakter i dansk, kan man godt se at jeg har brug for et lille skub. For når den hedder 10, 10, 10 og så det lille 4 tal der til sidst er det nok ikke alt for godt. Jeg er ikke så god til det med at læse i en rigtig bog, specielt når det kommer til fiktion, og tænker derfor at disse to bøger ville hjælpe mig lidt eftersom de er diy og guide bøger. Som en dansker hvis yndlingsord er hygge, virker bøgerne som skabt til mig.

Undertøj: Calvin Klein, what else. Man er vel en dansk teenagepige (hader lidt mig selv for det). Jeg droppede dette år den klassiske bøjlebh, og står ofte og mangler noget at iføre mig i når jeg har en hvid t-shirt på. Den hvide top/bh/bralette/call it what you want, virker derfor som en god løsning da der er polstring i den. Underdelene har længe ville prøve, men er lidt af en nærrigrøv som har svært ved at bruge mere end 100,- på sådan noget.

Og der har vi så dette års juleønsker fra min side af, hvad ønsker i jer? Husk forresten lige at deltag i min giveaway hvis ikke i har gjort det endnu, jeg finder en vinder i morgen ved 12 tiden! Knus og god lørdag.


fredag den 2. december 2016

Min Jule Bucket Liste For 2016












1)  Bage/lave en masse julegodter. Jeg har allerede lavet både vaniljekranse og brunkager, og har også planer om at lave "honning"hjerter, chokoladetrøfler, choko-cornflakes og selvfølgelig dadelkugler.

2) Gå en tur ved Angolavej og kigge på alle lysene, lidt over the top men også lidt hyggeligt.

3) Tage ud og skøjte. Jeg har ikke været ude og skøjte i i hvertfald 5 år, så det kunne være meget sjovt at se hvordan det ville gå.

4) Få ordnet alle julegaverne i ordentlig tid, for som jeg efterhånden har sagt et par gange allerede: Jeg gider ikke at stresse i år!

5) Se alle mine yndlings julefilm (for 25'ende gang)

6) Have en julehyggedag med tante og kusiner, det kunne være mega hyggeligt.

7) Få pyntet op. Dette punkt burde nok have været i toppen af denne liste, men altså.

8) Jule shoppe med mor, mormor og kusine, selvfølgelig afsluttet med et kig i Tivoli.

9. Tage julebilleder af Ditte og Tempo (hendes hest). Et mål for 2017 er nemlig at tage endnu flere portrætter, så et heste photoshoot virker som en god idé haha.

10. Lytte til så meget Wham, Michael Bublé og Mariah Carey at jeg bliver sindssyg (check)

11. Holde den hyggeligste juleaften herhjemme, med både mock duck, brune kartofler, butterdejspakker, rødkål og risalamande. Det bliver vildt;)

12. Og selvfølgelig til sidst men ikke mindst, vinde både en million og to millioner på begge mine skrabekalendere. Bare for at være helt realistisk.

Back to Top