søndag den 16. august 2015

Søndags Lækkerier - Opskrift På Twix Cookies

Det er Søndag og det regner, i mine ører lyder dette som en meget god dag at bage disse cookies! Eftersom jeg havde fødselsdag i mandags valgte jeg at jeg ville dele ud i fredags, og da jeg havde kigget på denne opskrift længe tænkte jeg at nu ville være et godt tidspunkt at prøve den af. Denne opskrift er rimelig nem at tilpasse da du kan bruge lige den cookie opskrift du ønsker, jeg vil dog anbefale denne. Min far mente at den var en anelse tør (det mener jeg ikke) så hvis man ønsker at bruge denne opskrift men gerne vil have den en anelse mere chewy skal de enten spises varme eller kan man prøve med lidt mindre mel. Og så kan jeg ikke sige det her med sikkerhed men jeg har en rimelig god fornemmelse om at man sagtens også kan bruge f.eks. mars eller snickers hvis nu man ikke er den store twix fan. Nu skal i nok få opskriften!

Opskrift på ca. 18 cookies - Tilberednings tid 35 min - bagetid 8-12 min
150 g usaltet smør
50 g smør
40 g mørk chokolade (jeg brugte 70%)
6 små twix (120 g)
215 g puddersukker (jeg brugte muscovado sukker da vi ikke havde men brug helst puddersukker)
1 stort æg
4 tsk vaniljesukker
325 g mel
1/2 tsk salt
2 spsk hakkede og saltede peanuts

Start med at forvarme ovnen til 200 C

Tag dit smør ud af køleskabet så det kan blive blødt

Hak den mørkechokolade og skær dine twix i skiver, hvis du skærer dem i 6 stykker passer det med 2 stykker per cookie

Når dit smør har stået lidt og er blevet blødt røres det sammen med puddersukkeret i en stor skål, så du får en cremet blanding. Tilsæt herefter æg, vaniljesukker, mel og salt

Rør den hakkede chokolade og peanuts ud i dejen








Anbring små portioner dej på en bageplade dækket med bagepapir og sørg for at der er god plads mellem hver portion. Tryk dem let med håndfladen så de bliver lidt flade

Pres twix skiverne ned i kagerne

Bag dem i ovnen i 8-12 minutter, jeg gav dem 11. De skal være gyldne langs kanten og bløde ideni

Lad dem hvile et par minutter efter at de er taget ud af ovnen, og læg dem så til afkølning på en bagerist. Nydes meget gerne varme med søde mennesker, en god bog eller en film i fjerneren.
Rigtig god fornøjelse!

Jeg håber i synes om denne opskrift, hvis i gjorde og prøvede den vil jeg meget gerne høre hvad i synes:) Men hvis ikke i skal bage disse lækkerier vil jeg meget gerne høre hvad i så skal bruge denne regnvejrs søndag på? klem Isa

Ingen kommentarer :

Send en kommentar

Back to Top