tirsdag den 31. marts 2015
Honningristet Mysli
Her forleden cravede jeg sådan et eller andet crunchy til morgenmad så jeg besluttede mig for at begive mig ud i en omgang hjemmelavet mysli, og resultatet blev super vellykket!
Jeg vil klart anbefale at spise denne mysli sammen med enten skyr eller en anden form for syrlig yoghurt da det fungere rigtig godt sammen med den mængde sødme der er i myslien.
Opskrift på et meget stort glas(ca. en liter):
4 dl. havregryn
1 dl. Af hver: Mandler, hasselnødder, solsikkekerner og græskarkerner
3 spsk. Chia frø
2 spsk. Kanel
3-4 spsk. honning
Hak nødder så fint eller groft som du kunne tænke dig og bland dem i en skål med havregryn.
Kerner, frø og kanel blandes ind i blandingen og det hele røres godt sammen
Smelt honning på en stor stegepande og hæld blandingen i. Rør godt rundt og tilsæt evt. en lille smule ekstra honning blot så det hele for lidt af sødmen. Lad det ligge på panden i ca. 10 minutter på lav varme og rør rundt en gang imellem. Når det hele har fået en flot gylden farve tages det af panden og hældes over på et stykke bagepapir på en bagerist. Hæld det hele over i et glas og nyd det sammen med enten skyr. mælk, frugt eller hvad du nu ellers skulle få lyst til at spise det med:)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget
(
Atom
)
Ingen kommentarer :
Send en kommentar